Artikel top billede

Apple inviterer til stor produktpræsentation: Mød iPhone XS og det helt nye Apple Watch

Et amerikanske medie har fået fingrene i helt nye billeder af den de to iPhones og det helt nye Apple Watch, der ventes at blive præsenteret på næste onsdag.

Apple har torsdag aften udsendt en invitation til en stor produktpræsentation, der som Computerworld allerede havde forudsagt vil finde sted onsdag den 12. september.

Her ventes det, at den californiske virksomhed vil præsentere en række nye iPhones, et nyt Apple Watch og muligvis også et par nye iPads.

Læs også: Lige på trapperne: På disse datoer kan du forvente de splinternye versioner af iOS og macOS

Det amerikanske Apple-medie 9to5mac har allerede fået fingrene i billeder af to nye iPhones samt det helt nye Apple Watch.

De nye iPhones får ifølge 9to5mac navnet iPhone XS og kommer til at erstatte iPhone X som topmodel.

iPhone XS kommer i to størrelser, 5,8 tommer og 6,5 tommer, og ifølge 9to5macs oplysninger vil de også blive tilgængelige i en ny guld-farve og de vil begge blive udstyret med en oled-skærm.

Læs også: Alt tyder på, at Apple helt vil droppe home-knappen i sine kommende produkter

Apple Watch med nyt design

Samtidig vil den fjerde generation af Apples smartwatch Apple Watch ifølge 9to5mac få et helt nyt design og en ny grafisk brugerflade.

Uret fås i dag i en udgave på 38 mm og en på 42 mm, men i modsætning til den eksisterede model vil uret få en skærm der bliver knap 15 procent større. Det bliver muligt fordi urets nye skærm vil fylde en betydelig større del af urets front, og derfor tyder meget på, at selv uret ikke bliver væsentligt større end de eksisterende modeller.

Samtidig afslører 9to5mac billeder af uret får en helt ny brugerflade, der i højere grad udnytter den nye skærm til at vise betydeligt flere informationer på selve urskiven.

Ny billigere iPhone og to nye iPads

Derudover har det amerikanske medie Bloomberg tidligere rapporteret, at Apple også vil løfte sløret for en ny billigere iPhone, der ligesom iPhone X vil sløjfe Home-knappen og være udstyret med Apples ansigtsgenkendelse, FaceID.

Til gengæld vil den nye billigere gøre brug af en billigere LCD-skærm i stedet for OLED-skærmen i iPhone X.

Ifølge Bloomberg ventes Apple også at præsentere to nye iPads på 11 tommer og 12.9 tommmer.

I nedenstående video fra 9to5mac kan du se billeder af de nye telefoner og det nye ur




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere