Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Apple køber teknologi til AR-briller / Kapitalfond køber del af fynske Onrobot / Falck lægger kæmpeordre hos indiske Wipro

Apple køber teknologi til AR-briller. Kapitalfond køber del af fynske Onrobot. Falck lægger kæmpeordre hos indiske Wipro. Finanslovs-udspil præsenteres i dag. Erhvervsakademiet Lillebælt fusionerer med University College Lillebælt.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Apple køber teknologi til AR-briller

Apple har købt det lille amerikanske selskab Akonia Holographics , som udvikler avancerede glas og linser til augmented reality-briller.

Akonia blev stiftet i 2012 af en række holografi-nørder og ejer i dag flere hundrede patenter inden for holografisk datastorage, holografiske materialer og holografiske skærme og briller.

Apple har ingen kommentarer til selskabets planer med Akonia, men det ligger til højrebenet, at Apple - som de øvrige store teknologifirmaer - er godt i gang med at udvikle VR- og AR-briller.

Læs også: Rygte: Apple i fuld gang med at udvikle banebrydende AR/VR-headset med helt nyt styresystem og vild opløsning

Kapitalfond køber del af fynske Onrobot

Kapitalfonden Summit Partners lægger sammen med Vækstfonden og selskabets direktør, Enrico Krog Iversen et mindre, trecifret millionbeløb på bordet hos det fynske robotselskab Onrobot, skriver Børsen.

Enrico Krog Iversen var en af personerne bag Universal Robots, der i 2015 blev solgt for to milliarder kroner. Og nu er han godt i gang med at investere i nye robot-eventyr, hvor Onrobots er en af dem.

“Nu har vi rejst en god del af de penge, som vi skal bruge for at kunne lave de opkøb, som vi hele tiden har planlagt. Vi vil foretage mellem otte og 12 opkøb over de næste par år,” siger Enrico Krog Iversen til Børsen om investeringen i Onrobots.

Falck lægger kæmpeordre hos indiske Wipro

Falck har valgt den indiske it-gigang Wipro som ny ‘finance transformation partner,’ meddeler de to selskaber.

Det betyder, at Wipro nu skal implementere selskabets såkaldte ‘simplification platform’ Base Harmony hos Falck.

Hertil kommer en rækker automatiserings-løsninger baseret på kunstig intelligens og software-robotter.

Chef for Falcks Global Business Services, Allan Kjer, meddeler, at Wipro er den ‘rigtige partner i vores transformations-rejse, der sigter mod at centralisere og standardisere vores finans-processer og -systemer på tværs af vores globale forretning.”

Falck er for tiden til stede i 35 lande og har godt 37.000 medarbejdere.

Parterne oplyser ikke yderligere om aftalen. Du kan læse meddelelsen fra dem her.

Læs også: Outsourcing-giganten Wipro på fremmarch i Danmark: Sådan vil Wipro kapre danske kunder.

Finanslovs-udspil præsenteres i dag

Regeringen præsenterer i dag kl 11:00 sit udspil til finansloven for næste år, der jo bliver det sidste i rækken inden næste folketingsvalg.

Sådan en lov er altid omfattende og favner bredt, da der er tale om hele statsbudgettet for næste år.

På it-området indeholder finanslovsforlaget et punkt om afsættelse af 600 millioner kroner til nye it-systemer til Skat, samt 43 millioner kroner til Politiets Efterretningstjeneste, som skal investeres i over de kommende fire år at ‘forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark.’

Det fremgår ikke, hvorvidt dette punkt er direkte it-relateret, så det er bare vores gæt.

Du kan følge finansminister Kristian Jensens (V) fremlæggelse af finanslovsforslaget via livestreaming fra klokken 11:00 på fm.dk

Læs også:Gigantisk it-udskiftning på vej i Skat: Vitale it-systemer er dybt forældede, slidte og præget af kompliceret knopskydning.

Erhvervsakademiet Lillebælt fusionerer med University College Lillebælt

Erhvervsakademiet Lillebælt er fusioneret med University College Lillebælt under det nye navn UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Ifølge skolen skaber fusionen Danmarks syvendestørste uddannelsesinstition med 41 uddannelser og 10.000 studerende - herunder en række it-uddannelser inden for eksempelvis grafisk design, multimedieudvikling og softwareudvikling.

“Fusionen åbner op for nye samarbejder mellem uddannelser målrettet det private og det offentlige. Målet er dimittender, der kan forsyne virksomheder og offentlige institutioner med ny viden og perspektiver, der går på tværs af uddannelserne,” lyder det fra Odense, hvor erhvervsakademiets hovedkvarter ligger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis