Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Kontrakten er underskrevet: Svensk kapitalfond køber danske Ordrestyring.dk - direktør indtræder som medejer

Den svenske kapitalfond Adelis Equity køber danske Ordrestyring.dk

Den svenske kapitalfond Adelis Equity køber danske Ordrestyring.dk, som står bag en løsning til sagsstyring til håndværkere og entreprenører.

Selskabet blev stiftet i 2011 af Carsten Rasmussen, som i januar overdrog posten som administrerende direktør til Tommy Hahn Sørensen, der indtil da havde været kommercielt ansvarlig i firmaet i et års tid.

Carsten Rasmussen fortsætter som medejer, mens Tommy Hahn Sørensen med salget får mulighed for at blive medejer af selskabet.

“Der har været mange bejlere, men i vores verden er Adelis den helt rigtige partner for Ordrestyring.dk. Bortset fra at vi har fået større muskler og vi nu kan sætte turbo på udviklingen til gavn for håndværkerne, så fortsætter alt som før, både ledelse og medarbejdere, og det har også været meget afgørende,” meddeler Carsten Rasmussen.

Ordrestyring.dk, som har 25 medarbejdere på sit kontor i København, har for tiden omkring 12.500 brugere.

Adelis Equity købte for nogle måneder siden den svenske pendant til Ordrestyring.dk, Hantverksdata med godt 37.000 brugere.

Og det er nu planen, at de to selskaber, der tilsammen har omkring 50.000 brugere, skal hjælpe hinanden ved at udnytte synergi-effekter.

Ifølge svenskerne er der for alvor kommet gang i digitaliseringen i byggebranchen.

“Derfor kræver det muskler hele tiden at være på forkant med udviklingen,” meddeler selskabet.

“Der er allerede fuld fart på udviklingen og nu er det både malere, tømrere, murere, kloakmestre, der kobler sig på. Med flere ressourcer kan vi nu sætte yderligere skub i udviklingen af vores nye platform, så vi kan digitalisere sagsstyringen hos endnu flere faggrupper, samtidig med, at vi bevarer det fundament vi har skabt primært fra el- og VVS-branchen,” lyder det fra direktør Tommy Hahn Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere