Artikel top billede

Mobilbetalinger stormer frem i Danmark: Nu er betalings-app den næstmest benyttede form for betaling

Hen over den varme danske sommer er mobiltelefonen som aldrig før blevet brugt til at foretage onlinekøb og betalinger. Det viser en ny analyse fra FDIH.

Det er ikke kun fabrikanter af solcreme, der har nydt godt af den varme og solrige danske sommer. Mobiltelefonerne har været rødglødende landet over til stor glæde for betalingsapps og onlinebutikker.

Flere onlinekøb er således blevet foretaget på en smartphone frem for på en computer, og hver femte handel i juni blev gennemført via en telefon. Det viser en ny analyse fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), skriver Finans.

"Generelt ser vi, at handlen flytter over på mobilen, og den udvikling er blevet yderligere forstærket i sommervarmen, hvor forbrugerne selvfølgelig gerne vil være ude," skriver Simon Bjerremann, analysechef ved FDIH, i en pressemeddelelse.

Læs også: Den store mobilbetalings-krig i gang i Danmark: Det skal der til for at vinde krigen

Gode tider for betalingsapps

I juni blev hver tidende betaling gennemført med en betalingsapp, heriblandt den mest populære, MobilePay. Det betyder, at betalingsapps nu er den næstmest benyttede form for betaling i Danmark.

Simon Bjerremann mener, at betaling via mobiltelefonen er blevet så naturligt og nemt, at det blot vil tage til.

Undersøgelse fra FIDH viser, at 22 procent af de adspurgte forbrugere havde foretaget deres seneste køb på nettet via mobilen. Det tal lå i 2016 på omkring 11 procent.

Hos MobilePay er man også begejstret for det gode vejr i juni i år. Juni er nu den volumenmæssigt støre måned for MobilePay, og slår den ellers aktive juletid.

Selvom de mobile betalinger har været rødglødende hen over sommeren, er det stadig betalingskort, der med 75 procent af alle betalinger, er det mest populære betalingsmiddel.

Læs også:
Mobilbetalinger nyder stigende popularitet i nethandlen: Kan øge konverteringen markant - men der er én stor ulempe

MobilePay tager Apple Pays entre med ophøjet ro: "Vi har en løsning, som både erhvervsvirksomheder og private har meget svært ved at undvære"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere