Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Danske mobilselskaber lukker nu ned for GSM og 3G / Snart kan lyd fra Android-telefoner streames i høreapparater / IT-Branchen: Skatteforvaltning har udviklet robot / Danske Templafy køber tysk firma

Danske mobilselskaber lukker nu ned for GSM og 3G. Snart kan lyd fra Android-telefoner streames i høreapparater. IT-Branchen: Skatteforvaltning har udviklet robot. Danske Templafy køber tysk firma. Fynske robotselskaber fusionerer.Rejsebureau ‘ansætter’ robot. Wirteks omsætning stiger med 40 procent.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Danske mobilselskaber lukker nu ned for GSM og 3G

Mobilselskaberne trækker snart stikker til de ældste dele af mobilnettet for at få plads til fremtidens store datamængder, skriver Business.

Det drejer sig om både GSM- og 3G-nettet, der skal give plads til 4G og det kommende 5G.

Ifølge avisen vil Telia og Tele2 begynde at lukke ned for 3G-nettet - der i dag består af 6.000 mobilmaster og antenner - senere i år. De forventer at have lukket det helt ned i 2025.

Snart kan lyd fra Android-telefoner streames i høreapparater

Inden længe bliver det muligt at streame lyd direkte fra Android-enheder og til høreapparater.

Det bliver nemlig resultatet af et nyt partnerskab, som GN Hearing og Google har indgået.

Med partnerskabet bliver GN Hearing ‘den første producent, der kan tilbyde fuld spektrum af direkte lyd-streaming fra Android-devices til høreapparater,” lyder det fra selskaberne.

Ifølge selskaberne har omkring en halv milliard mennesker i dag alvorlige hørenedsættelser, og tallet ventes at være vokset til 900 millioner i 2050.

“Google samarbejder med GN Hearing om at skabe nye, åbne specifikationer for streaming til høreapparater i fremtidige versioner af Android,” hedder det.

IT-Branchen: Skatteforvaltning har udviklet robot

I en længere artikel fortæller brancheorganisationen IT-Branchen om Skatteforvaltningens udvikling af egne software-robotter og machine learning-løsninger.

Forvaltningen har ifølge brancheorganisationen ‘aktivt udviklet og implementeret’ softwarerobotter siden 2017.

“En afdeling stod med en bunke af 30.000 mindre fejlsager som skulle rettes i et system, hvilket hurtigt ville have kostet et årsværk at komme igennem for en sagsbehandler. Så det gav god mening at kigge på, om vi ikke kunne udvikle en robot til at håndtere dette i stedet,” siger Simon Wang Thellesen, der er ansvarlig for procesautomatisering i Skat, til IT-B.

Han nævner blandt andet nedlukning af virksomheder og CVR-numre som eksempel. Her henter en robot data fra mere end 10 forskellige systemer, som så samles i en sagsmappe.

Danske Templafy køber tysk firma

Danske Templafy køber tyske Veodin, som har hovedkvarter i Berlin, lyder det i en meddelelse fra det danske firma.

Med i købet følgert Veodin-løsnignen ‘SlideProof’ og en række medarbejdere på kontoret i Berlin, der kommer til at fungere som fremskudt base for Templafy.

Det danske selskab fik i februar tilført 100 millioner kroner, som skal investeres i ekspansion.

Det kan du læse mere om her: Investorer pumper 100 millioner kroner i danske Templafy - går efter 40-dobling af brugerbasen på et par år.

Fynske robotselskaber fusionerer

De to fynske robotselskaber Nordbo Systems og Lead Robotics fusionerer under det nye navn Nordbo Robotics, skriver mediet TechSavvy.

De to selskaber har samarbejdet tæt i flere år. Sammenlagt har det nye firma 15 medarbejdere. I kikkerten er en ‘betragtelig ekspansion’ til Kina.

“En stor del af verdens bearbejdning foregår i Kina, og der er et massivt og stigende behov for automatisering af opgaver som f.eks. polering, da dette er yderst sundhedsskadeligt og et område, hvor det er svært at finde uddannet arbejdskraft. Vi har allerede leveret vores Mimic løsning til flere kinesiske virksomheder, og den kommer på Shanghai messe CIIF sidst i september,” lyder det fra direktør Leo Zhou.

Rejsebureau ‘ansætter’ robot

Rejseselsakbet TUI Nordi har ‘ansat’ den lille robot Pepper 2E, som ifølge selskabet skal fungere som ‘robot-assistent’ i selskabets machine learning-afdeling.

Pepper 2E er en lille person-lignende robot i plastic, som selskabet Softbankrobotics har udviklet. TUI kalder modellen for en “semi-humanoid’ robot.

“Pepper 2E havde første arbejdsdag 14. august. Her fik han præsenteret sin detaljerede jobbeskrivelse og de ’personlige’ mål, han vil blive evalueret ud fra. Hans vigtigste opgave er at inspirere til innovation og nysgerrighed over for fremtidens teknologi. Derudover vil han hjælpe selskabets gæster og sine kolleger med hverdagens spørgsmål og problemer,” lyder det fra selskabet.
Du kan læse mere om robotten her.

Wirteks omsætning stiger med 40 procent

Det lille danske it-firma Wirtek, der er noteret på minibørsen First North, opjusterer forventningerne, efter selskabet netop har leveret halvårsregnskab.

Det viser en omsætnings-stigning på 40 procent i forhold til samme periode i fjor til nu 9,6 millioner kroner.

“Wirtek er i første halvår vokset kraftigt gennem tilgang af nye kunder samt udvidet samarbejde hos en række eksisterende kunder. Wirtek har i andet kvartal desuden opkøbt selskabet Software-Pro for at kunne tilbyde kunderne on-site kvalitetssikring og test af deres løsninger som en udvidelse af Wirtek’s leverancemode,” lyder det fra Aalborg-selskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere