Artikel top billede

Intel løfter sløret: Giver smugkig på selskabets første grafikkort i 20 år

AMD og Nvidia skal ikke længere være ene om markedet for grafikkort.

Chip-giganten forsøger vist at stjæle lidt af rampelyset forud for Nvidias længe ventede lancering af deres næste mainstream-grafikkort næste uge.

I et tweet løfter producenten delvist sløret for, hvad der skal være Intels første dedikerede grafikkort i 20 år. Det skriver Cnet.

Læs også: Ny Intel-superprocessor lover rå regnekraft i store mængder: Nu får du 59 procent mere performance til din bærbare

I en 80 sekunder lang videosekvens minder Intel om, at selskabet stadig kan noget, når det handler om computergrafik.

Selvom Intel ikke er et populært grafiknavn indenfor gamer-kredse, er selskabets indbyggede grafikløsninger uhyre udbredte.

Det understreger Intel, som påpeger, at selskabet var først med fuld Netflix’ 4K og DX12-support

I feltet mellem AMD og Nvidia bliver det dog næppe Intel som bliver først med deres næste generation af dedikerede grafikkort.

I teaser-videoen sætter Intel ikke eksakt dato på, hvornår Intels GPU er klar til salg, men refererer til en lancering en gang i 2020 under sloganet ”We will set our graphics free”.

Indtil da er det Nvidia, som forventes at løbe med overskrifterne 20. august, når grafikkort-producenten forventes at offentliggøre deres spritnye RTX-serie af grafikkort.

Sidste dedikerede grafikchip fra Intel stammer tilbage fra 1998, hvor selskabet bød på det AGP-baserede Intel740 grafikkort.

Se også: Nvidia og AMD får ny konkurrent: Nu vil Intel springe ud som grafikkort-producent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere