Forleden reparerede en mekaniker min bils aircondition. Det kostede 4.200 kroner, og jeg betalte med et smil – fordi min hjerne snød mig.
På samme måde som din sandsynligvis snyder dig adskillige gange i løbet af dagen. Og endda på en måde, som i det skjulte påvirker din arbejdsdag og får dig til at træffe forkerte it-beslutninger.
Tag nu bare mit seneste mekanikerbesøg, hvor jeg betalte med et smil.
For en måned siden virkede min aircondition. Men da hedebølgen ramte landet drog den til aircondition-Valhalla, hvor floderne flyder af gratis elektricitet og svalende kølemiddel.
At få bilens temperaturen bragt ned fra de tropiske højder kostede 10.000 hos de to første værksteder, så da et lokalt værksted tilbød at løse opgaven til knapt 7.000, sprang jeg til.
Og da den endelige mekanikerregning landede på blot 4.200 kroner, virkede det som den rene foræring. Også selvom jeg reelt bare pungede ud for at reetablere en funktion, der har virket i årevis.
1. Din hjerne kaster anker
Fælden min hjerne faldt i var en såkaldt bias, et udtryk der bruges når vi favoriserer en ting, person eller synspunkt over andre (måske) mere rationelle valg.
Det fandt jeg efterfølgende ud af, da jeg læste The Atlantics glimrende artikel om alle de forskellige bias - altså ikke rationelle afvejninger - som der kan påvirke ens beslutninger.
I tilfældet med mekanikeren var der tale om en såkaldt anchoring bias, hvor jeg rent mentalt har kastet anker ud for det første – og høje – tal, som jeg hørte. Derfor virker eventuelle efterfølgende tal både lave og som en god forretning.
Anchoring er kendt og elsket af sælgere, som kan starte en forhandling højt eller lavt, fordi de ved, at du tager udgangspunkt i det første tal, som du hører.
Men, som The Atlantic forklarer, så er det ikke kun oppustede før-priser, du skal være på vagt over for. I artiklen henvises der til et forsøg, hvor en række deltagere først skulle spille på en roulette, som kunne vise et højt eller et lavt nummer (10 eller 65).
Derefter skulle de gætte på andelen af afrikanske lande blandt FNs medlemmer. Her viste det sig, at de deltagere, som havde fået 10, gættede væsentligt lavere end dem, som havde fået det store tal. På trods af, at rouletten og gætteværket var to forskellige aktiviteter kun forbundet af, at det ene kom umiddelbart efter det andet.
I sig selv er eksperimentet sjovt. Men tænk over hvor mange gange du er gået direkte fra det ene møde eller opgave til den anden - og måske ubevidst har ladet ankeret sidde fast i den forrige opgave.
Sjovt nok har vi et gammelt udtryk, som handler om, at man ikke må blande æbler og pærer. Men det er lige nøjagtigt, hvad din hjerne gør, hvis du ikke stopper op og overvejer dine og dine kollegaers motiver og handlemønstre.
2. Kan du stoppe mens legen er god? Bush kunne ikke
Læser du videre i Wikipedias omfattende liste over kendte bias (find den her) eller The Atlantics gode artikel, er det helt ok at blive en lille smule nervøs over, hvor let din hjerne kan falde i hak.
Med en ældre bil er jeg tilsyneladende skyldig i confirmation bias, som gør, at vi som mennesker sorterer i nye oplysninger, fordi vi leder efter bekræftelse af beslutninger, vi allerede har taget – og derfor hurtigere afviser fakta, som ikke passer ind i vores verdensbillede eller beslutninger.
I mit tilfælde var det ret uskyldigt. Jeg reparerede på en ældre bil med en løsning, som kostede 20 procent af bilens værdi: For jeg havde jo for nyligt udstyret den med både nye dæk, ny udstødning og, og ...
Uskyldigt som sagt. Også her har vi flere ordsprog, som passer godt. For man skal som bekendt ikke kaste gode penge efter dårlige - og stoppe mens legen er god.
Men mere alvorligt bliver det, hvis du som Bush insisterer på, at Irak må have masseødelæggelsesvåben et eller andet sted, eller hvis du holder fast i, at Sundhedsplatformen var det helt rigtige valg.
Historierne om især it-projekter, som fortsætter hvor sund fornuft burde have stoppet dem, er alt for lang. Men måske er det på tide at tilgive dem - og så i øvrigt sikre, at friske og kritiske øjne også kigger på dine beslutninger, før millionerne ruller.
3. IKEA-bias: Samler du noget selv, så har det mere værdi
Ok, så langt så godt. Jeg regner med, at du er kvik nok til at have fattet, at dine rationelle beslutninger i virkeligheden blot er et skalkeskjul for en lang række af ubevidste beslutninger drevet af dine forudindtagede holdninger.
Men du får lige én mere. Fordi den virker til at være en favorit for it-afdelinger mange af de steder, jeg har arbejdet: Den såkaldte IKEA-bias, hvor du tillægger ting, du selv har bygget, eller samlet større værdi end færdige løsninger.
Du kender den måske også under synonymet Not invented here (NIH), som i fuldt udbrud resulterer i it-afdelinger, der næsten tårevædet fremhæver ældre dødsmærkede, men håndinstallerede udgaver af Lotus Notes over moderne cloud-løsninger (true story!).
Skræmmende nok.
Og så har jeg ikke engang kastet mig ud i halo-effekten (folk vi kan lide, tillægger vi flere gode karaktertræk, end vi har basis for), affect bias (forelsker sig i egne forslag), loss aversion (vi føler meget mere ubehag over at miste noget i forhold til glæden ved at få det).
Men vil du læse mere om bias, så er bagmændene bag ideen om din knapt så rationelle hjerne de to forskere Daniel Kahneman og Amos Tversky. Daniel Kahneman har blandt andet vundet nobelprisen i økonomi og udgav i 2012 bestselleren Thinking fast and slow.