Artikel top billede

Foto: Pressefoto Ascom Danmark (Foto: /)

It-leverandør til de danske hospitaler skifter på den øverste post: Salgsdirektør forfremmes til nordisk topchef

Den schweiziske it-leverandør Ascom har forfremmet sin danske salgsdirektør til chef for hele Norden. Dermed forlader den tidligere direktør sin stilling.

Opdateret 8. august med info om årsagen til udskiftningen på direktørposten.

Den danske afdeling af den schweiziske virksomhed Ascom, der primært leverer it-løsninger til sundhedsvæsenet, skifter ud i det øverste ledelseslag.

Af CVR-registeret fremgår det, at den nu tidligere administrerende direktør, Aage Rask Andersen, efter mere end otte år på posten er stoppet i starten af august.

Han erstattes af selskabets danske salgsdirektør, Jens Andersen, der forfremmes til stillingen managing director nordic.

Dermed bliver han øverste chef for alle virksomhedens aktiviteter i den nordiske region.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra både Jens Andersen og Aage Rask Andersen, men ingen af dem er vendt tilbage på Computerworlds henvendelser.

Ascom oplyser til Computerworld, at skiftet på direktørposten er sket som led i en organisatorisk rokade, fordi Aage Rask Andersen er blevet udstationeret for Ascom i Singapore.

Jens Andersen bekræfter dog oplysningen om, at han er ny nordisk chef for Ascom på sin Linkedin-profil.

Leverer it til den danske sundhedssektor

På verdensplan råder Ascom over omkring 12.000 medarbejdere fordelt på 18 lande.

Virksomheden har desuden en lang række danske hospitaler i kundeporteføljen.

Den omfatter blandt andet Herlev Hospital, Sygehus Vendsyssel, Sygehus Lillebælt, Hillerød Hospital, Vejle Sygehus, Psykiatrisk Center Vejle, Hammel Neurocenter, Aarhus Universitetshospital og Nordsjællands Hospital, ligesom selskabet også leverer til flere danske plejehjem.

I 2017 omsatte Ascom for lidt over 85 millioner kroner i Danmark.




IT-JOB

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Detaljeorienteret tester til tværfagligt projekt

KMD A/S

EDI Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere