Artikel top billede

10 procent prishop på Office 2019: Microsoft skubber på for at få kunderne over på cloud

Prisen på en officepakke til on premise-brug stiger med 10 procent til oktober. Det samme gælder Windows Server 2019 og flere andre on premise-serverprodukter. Og ikke mindst de vigtige CALs. Det er endnu et bevis på Microsofts ønske om at skubbe kunderne væk fra produkter med engangsbetalinger for licenser og over på cloud-løsninger med løbende betalinger, siger en ekspert.

Microsoft skruer op for prisen på den populære officepakke fra 1. oktober. Prisen vokser med 10 procent på Office 2019 i forhold til forgængeren, skriver Microsoft på sit site for virksomhedens partnere.

Prisstigningen er blot endnu et bevis på Microsofts strategi om at få kunderne til endnu en gang at overveje, om ikke Office 365 - og nu Microsoft 365 - kunne være en bedre løsning, skriver analytikeren Wes Miller fra firmaet Directions on Microsoft i et tweet.

Microsoft skriver selv i en FAQ-pdf på sitet, at prishoppet repræsenterer den væsentlige værdiforøgelse over tid, som produktet indeholder, og at den nye pris bedre reflekterer omkostningerne og efterspørgslen samt passer bedre med cloud-priserne.

Prisstigningen på 10 procent rammer også on premise-serverprodukter inklusive Windows Server 2019 Standard Edition samt såkaldte produktivitetsservere som Exchange, SharePoint Server og Project Server.

CAL'er stiger for tredje gang i streg

Og der er flere prisstigninger på vej.

De såkaldte client access licenses - kaldet CALs, som pc’er skal bruge for at forbinde og tilgå informationer på Microsofts serversoftware, vokser også i pris.

Computerworld US skriver, at prisen for Enterprise CAL og Core CAL, som bundler flere separate CAL’er, også stiger med 10 procent.

Den største stigning rammer den såkaldte RDS per Device CAL (RDS stå for remote desktop service). Her vokser prisen med ikke mindre end 30 procent "to match the per user price," som Microsoft skriver.

Ifølge Wes Miller er netop prisstigningerne på CAL’er måske de vigtigste i forhold til Microsofts bestræbelser på at få on premise-kunderne over på cloud-løsningerne.

Det er tredje gang i streg, at prisstigninger rammer CAL’er. Da de seneste forgængere til Office 2019 blev lanceret - Office 2016 og og Office 2013 - steg prisen på en bruger-CAL hver gang med 15 procent.

Det er usikkert, om der også er prisstigninger på vej til 365-kunderne. Men Wes Miller siger, at det ikke er sandsynligt, hvis strategien om at skubbe kunderne over på cloud-løsningerne skal fungere.

Microsoft har endnu ikke offentliggjort et lanceringstidspunkt for den nye officepakke og serverprodukterne - kun at de kommer til efteråret. Nu lader det til, at det tidligst bliver efter 1. oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere