Artikel top billede

Nye MacBook Pros lider så meget i sommervarmen, at brugere nu sender dem retur

Den ypperste MacBook i Apples Pro-portefølje udleder så meget varme, at den døjer med at overhale sidste års model. Det får nogle af de første købere til at kræve pengene retur.

Du skal slippe mindst 27.519 kroner, hvis du vil erhverve dig den kraftigste bærbare maskine som Apple fremstiller i dag: en MacBook Pro 15 tommer med Core i9 hexa-core processor ombord.

Se også: Ny Intel-superprocessor lover rå regnekraft i store mængder: Nu får du 59 procent mere performance til din bærbare

Med herligheden får du en, på papiret, uhyre kraftig maskine. Seks processor-kerner snurrer med op til 4,8 GHz (under kortvarig turbo), mens der følger op til 32GB RAM og 4TB SSD-lager med.

Den svedige pakke døjer dog med at levere en ydelse, der står mål med prisskiltet, for det kniber med at lede varmen væk fra det relativt slanke og lette kabinet.

Det skriver Yahoo Finance på baggrund af meldinger fra både web-TV anmelder Dave Lee og fra de første brugere på nyhedsforummet Reddit.

Det får nogle af de første købere af den dyre maskine til at sende den retur. På det Apple-dedikererede Reddit-forum lufter brugeren ’IDoHaveWorkToDo’ sin frustration:

”Jeg har sendt min i9 2018 MacBook Pro retur i dag. Den har ikke på noget tidspunkt kunnet matche den lovede turbo-frekvens – ikke engang bare i en brøkdel af et sekund. Den kan ikke engang holde standard-frekvensen”, lyder beskeden fra den skuffede bruger.

Kan være sløvere end sidste års model

Selvom topmodellen har halvanden gange så mange processorkerner at arbejde med i den nyligt annoncerede model, bliver den endelige ydelse stækket af, at maskinen ikke kan slippe af med processorens voldsomme varmeudvikling.

I stedet for at udnytte Core i9 processorens maksimale frekvens, går såkaldt ’Thermal Throtling’ i gang og nedjusterer ydelsen for at beherske varmeudledningen. I en krævende opgave som videoredigering med Adobe Premiere Pro programmet er Apples nye maskine sløvere end sidste års model.

I den af Dave Lee testede disciplin er den Core i9-baserede maskine 39 minutter og 37 sekunder om at kæmpe sig igennem et 5K-videoklip, mens sidste års model klarer opgaven 4 minutter og 15 sekunder hurtigere.

For at udnytte processorens fulde potentiale må YouTube-testeren putte maskinen i fryseren, før den overhaler forgængeren på overbevisende vis. Så løses opgaven på 27 minutter og 18 sekunder.

Den kraftige Core i9 processor fra Intel, som Apple døjer med at tøjle i sin nye kollektion, har også udfordret andre laptop-producenter.

I Computerworlds test af den konkurrerende Asus ZenBook Pro 15 løste den taiwanesiske producent problemet, ved at anvende kraftige og larmende blæsere ombord på maskinen.

Læs også: Vi tester Asus ZenBook Pro 15: Den er både vild og skør med sin dobbeltskærm, idéen bag er dog genial




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere