Artikel top billede

Over 100 erfarne Google-folk arbejder ihærdigt på en Linux-fri afløser til Android: Udrulning kan ske inden for de næste fem år

Google har længe haft gang i projekt “Fuchsia”, som er et helt nyudviklet styresystem, der ikke bygger på Linux, og som kan fungere på alt fra smartphones, laptops og smart speakers til tredjeparts-gadgets og IoT-enheder. Nu begynder der at tegne sig en plan for udrulning inden for de næste fem år, rapporterer Bloomberg. Men Google benægter eksistensen af en plan.

Android - verdens mest udbredte styresystem til smartphones - skal formentlig snart have en afløser.

I hvert fald har Google siden 2016 arbejdet på softwareprojektet kaldet “Fuchsia”, og nu lader det til, at projektet er på vej ind i en afgørende fase.

Bloomberg rapporterer, at over 100 meget erfarne Google-folk nu arbejder på projektet, og at en udrulning kan begynde inden for de næste fem år. Planen er at erstatte Android og Chrome OS med et nyt styresystem. Over for Cnet benægter Google dog, at der eksisterer en femårsplan.

I følge Bloomberg mener man i Fuchsia-teamet, at en udrulning kunne begynde småt med Googles smart home-højttalere inden for de kommende tre år. Derefter kunne udrulningen bevæge sig videre til laptops og til sidst nå smartphones inden for en femårs-periode.

For at nå så langt, skal Fuchsia-teamet dog overkomme en mængde forhindringer.

Blandt andet en ret grundlæggende debat om, hvordan softwaren skal fungere i forhold til Googles enorme forretning med personaliseret og lokationsbestemt annoncering.

Samtidig er der også mange store hardwareproducenter, som er dybt afhængige af Android - eksempelvis Samsung og LG - så Google kan ikke bare lige stoppe understøttelsen af Android.

Men der er også meget at vinde for Google.

For eksempel, skriver Bloomberg, har Google behov for en afløser til Android, som bedre kan konkurrere med Apple iOS når det gælder ydelse, sikkerhed og privacy.

En anden vigtig drivkraft er ønsket om bedre kontrol med, hvornår Androidbrugerne modtager sikkerhedsopdateringer og nye versioner af styresystemet. Som det er nu, ligger ansvaret for det i vid udstrækning hos smartphoneproducenterne og visse steder teleselskaberne.

Men de kan have kommercielle interesser i at undgå opdateringer for at fastholde forbrugerne på gamle platforme og dermed øge salget af nye enheder.

Endelig er Android og Chrome OS bygget på Linux-kernel, mens Fuchsia er bygget på Zircon, og et skift vil risikere at gøre nogle eksisterende enheder inkompatible.

Læs også:
Rygte: Er Google på vej til at erstatte Chrome OS og Android med nyt samlet styresystem?




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer