Artikel top billede

(Foto: Photo: Jennifer Jacquemart)

EU bekræfter rekord-bøde til Google: En kæmpe lussing på 32 milliarder kroner

Margrethe Vestager har udstedt en rekord-stor bøde til Google.

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), har netop bekræftet på Twitter, at Google er blevet idømt en rekordstor bøde på knap 4,3 milliarder euro, hvilket svarer til 32 milliarder kroner.

På Twitter skriver hun, at Google har brugt Android til at fastholde sin dominans på søgemaskine-området, hvilket har forringet konkurrenternes mulighed for at innovere og konkurrerere.

Margrethe Vestager påpeger, at det i yderste konsekvens er de europæiske forbrugere, der betaler prisen for den forringede konkurrence.

Sådan misbrugte Google sin position

På en pressekonference i Bruxelles forklarede Margrethe Vestager ifølge BBC, at Google har overtrådt den europæiske konkurrencelov.

Det er sket ved blandt andet at have pålagt Android-producenter at pre-installere Googles søgemaskine og browser-app.

Hvis producenterne nægtede, kunne de ikke få adgang til Googles app-store, Google Play.

Derudover har Google ifølge kommissionen også betalt Android-producenter for at sikre sig, at Googles søgemaskine-app er den eneste søgemaskine-app, som er pre-installeret på enheden.

Sidst men ikke mindst, vurderer kommissionen at Google har forhindret smartphone-producenterne i at sælge enheder med konkurrerende smartphone-styresystemer baseret på Androids open source-kode.

Markant større end tidligere bøder

Googles bøde er markant større end den bøde på knap 18 milliarder kroner, som søgegiganten sidste år blev idømt for at misbruge sin dominerende position på markedet for søgemaskiner.

Selvom der er tale om en markant og mærkbar bøde, så kommer den amerikanske søgegigant næppe til at lide nogen nød.

Alene i det seneste kvartal leverede Google et overskud på 9,8 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 62 milliarder kroner.

Tre år gammel klage

Sagen tog sin begyndelse i 2015, da kommisionen modtog en klage fra en lobby-sammenslutning af virksomheder, der går under navnet Fairsearch, som blandt andet har tilslutning fra Microsoft, Nokia og Oracle.

Google Android-styresystemer sidder ifølge Statcounter i øjeblikket på en markedsandelpå 74 procent, mens Apples iOS-styrestemet er den nærmest konkurrent med en markedsandel på 24 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren