Artikel top billede

(Foto: Kagenmi / Kagenmi)

Sådan brugte russiske hackere bitcoin i cyber-angrebet på det amerikanske valg

Brugen af bitcoin spillede en væsentligt rolle i det russiske forsøg på at påvirke det amerikanske valg. Ifølge en ekspert er det første gang, at vi har et klart eksempel på, at kryptovalutaer bliver brugt i angreb, der relaterer sig til national sikkerhed.

Russiske hackere gjorde systematisk brug af bitcoin, da de i 2016 forsøgte at påvirke det amerikanske præsidentvalg.

Det fremgår af det anklageskrift mod 12 navngivne russiske hackere, som det amerikanske justitsministerium offentliggjorde fredag.

Her fremgår det, at russerne blandt andet brugte bitcoin til en værdi på over 95.000 dollar til at finansiere dele af deres hacker-kampagne.

Eksempelvis brugte de bitcoin til at betale for registreringen af domænet dcleaks.com, som blev brugt til at offentliggøre e-mails, der blev stjålet fra Hillary Clintons præsidentkampagne.

Hackerne brugte ligeledes bitcoin til at købe VPN-konti og adgang til servere, som blev brugt i angrebet.

Læs også: Sådan gik det til: Ny rapport afslører hvordan russiske hackere stjal tusindvis af emails fra amerikanske politikere

Kunne arbejde under radaren

Brugen af bitcoin har ifølge anklageskriftet gjort det muligt for hackerne at arbejde under radaren ved at undgå kontakt med finansielle institutioner.

”Det er det første klare eksempel på at kryptovaluta bliver brugt i forbindelse med angreb på den nationale sikkerhed,” siger Jonathan Levin, der er medstifter af it-sikkerhedsfirmaet Chainalysis, til New York Times.

Det fremgår af anklageskriftet at hackerne selv har minet bitcoin, men også har opkøbt den digitale valuta ved såkaldte p2p-opkøb hvor sælgere og købere kommunikerer direkte med hinanden uden at handlen bliver registreret af en tredjepart.

Læs også:
Mød de to russiske hackergrupper, der spreder skræk og rædsel i hele it-verdenen

Forsvaret advarer om “meget høj” cybertrussel mod Danmark: Fremmede stater spionerer mod danske virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere