Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk kryptofirma på partnerjagt / To nye bestyrelsesmedlemmer til ITU / Ib Kunøe køber flere aktier i Atea / Regioner overvejer at udskyde opgradering af Sundhedsplatformen

Dansk kryptofirma på partnerjagt. To nye bestyrelsesmedlemmer til ITU. Ib Kunøe køber flere aktier i Atea. Regioner overvejer at udskyde opgradering af Sundhedsplatformen. Amerikansk cloud-firma åbner i Danmark. Broadcom-aktie styrtdykker efter opkøb. Jeff Bezos vil snart sende folk ud i rummet.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Dansk kryptofirma på partnerjagt

Det danske blockchain-firma Makerdao forventer at lande mindst 50 store partnerskaber over de kommende tre år, skriver Børsen.

Selskabet står bag en den stabile kryptovaluta dao, der svarer til én dollar. Det gør den stabil i modsætning til andre kryptovalutaer.

“Over de næste tre år regner vi med at have gennemført mindst 50 store partnerskaber, fordi alle, som er seriøse omkring at implementere blockchain-teknologi i deres virksomhed eller produkt, skal bruge stabilitet, og vil derfor have brug for vores teknologi,” siger stifter Rune Christensen til avisen.

To nye bestyrelsesmedlemmer til ITU

IT-Universitetet i København får to bestyrelsesmedlemmer 1. oktober efter åbent opslag.

De to nye medlemmer er digital direktør i DI, Lars Frelle-Petersen, samt vice president i NNIT, Kristine Stenhuus, meddeler ITU her.

De afløser Jørgen Lindegaard og Annette Stausholm, som skal stoppe, fordi de har siddet i bestyrelsen i de maksimale otte år.

Formand for bestyrelsen er DR-direktør Maria Rørbye Rønn.

Rektor Mads Tofte meddelte desuden fornylig, at han trækker sig som rektor til nytår.

Det kan du læse mere om her: Mads Tofte stopper som rektor på IT-Universitetet.

Ib Kunøe køber flere aktier i Atea

Ateas hovedejer, rigmanden Ib Kunøe, køber yderligere op i Atea. Ifølge en fondsbørsmeddelelse købte han fredag yderligere 20.000 Atea-aktier, som bliver lagt til hans i forvejen betydelige beholdning.

De 20.000 aktier blev købt til kurs 110,44 NOK, hvilket svarer til en samlet pris på 1,7 millioner kroner.

Ib Kunøe ejer 25,2 procent af aktie-kapitalen i Atea. Det svarer til 27.131.443 aktier, der har en samlet værdi på godt 2,3 milliarder kroner.

Regioner overvejer at udskyde opgradering af Sundhedsplatformen

Region Hovedstaden og Region Sjælland overvejer at udskyde en ny version af Sundhedsplatformen med navnet SP2018, skriver Version2.

Overvejelserne skyldes, at det såkaldte landspatientregister bliver fire måneder forsinket, og det har fra begyndelsen været planen, at de to systemer skulle følges ad.

Regionerne forventer at tage en beslutning om en måneds tid.

Amerikansk cloud-firma åbner i Danmark

Det amerikanske cloud-firma Snowflake åbner efter sommerferien kontor i Danmark, meddeler selskabet.

Selskabet står bag en rent cloud-baseret data warehouse-løsning i clouden og er tilgængelig i både Azure og Amazon Web Services, lyder det.

Snowflake er allerede tilgængelig i Norge og Finland, hvor løsningen primært har kunder inden for gaming og tech, hedder det.

Snowflake nævner blandt andet kunder som Unity3d og Moviestarplanet.

Broadcom-aktie styrtdykker efter opkøb

Den amerikanske chipkæmpe Broadcoms aktiekurs styrtdykker i kølvandet på sidste uges nyhed om, at selskabet er på vej til at købe CA Technologies.

Kursen er siden dykket næsten 17 procent procent.

Financial Times skriver lakonisk, at det ‘ser ud til, at Wall Street har nogle spørgsmål til Broadcom’ om ideen med opkøbet.

Broadcom-kursen lukkede fredag på kurs 202,46. Før nyheden lå kursen på 243,44.

Du kan læse mere om selve handelen her: Amerikansk chip-kæmpe på vej til at købe CA Technologies for 120 milliarder kroner.

Jeff Bezos vil snart sende folk ud i rummet

Du er jo sikkert - som denne skribent - af og til blevet ramt af tanken om, hvor meget af din opsparing det egentligt ville koste at købe en rumbillet. Og nu har vi svaret: Mellem 200.000 og 300.000 dollar.

Det bliver i hvert fald nok prisen for en billet til rummet med Amazon-stifter Jeff Bezos’ rumselskab til at koste, når de første ture efter planen skal løbe af stablen allerede til næste år.

Den stenrige Amazon-stifters rumselskab hedder Blue Origin, og rumfartøjet hedder New Shephard.

Rumfartøjet skal inden længe indlede testflyvninger med passagerer.

Det bliver bygget til at kunne medtage seks passagerer, som det skal flyve op i 100 kilometers højde, hvilket er højt nok til, at passagererne kan opleve vægtløshed og ‘rum-feeling.’

Der er indtil videre blevet gennemført otte testflyvninger med New Shephard - alle uden passagerer.

Du kan se en af New Shephards test-starter på YouTube her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere