Artikel top billede

Rekord-mange stormer mod IT-Universitetet: To særlige uddannelser er populære blandt de unge

IT-Universitet sætter for andet år i træk ansøgerrekord med 11 procent flere ansøgere i år end 2017. Samlet søgte tæt på 800 ansøgere IT-Universitet som førsteprioritet. Især to uddannelser tiltrak de unge.

I går, torsdag 5. juli, lød gongonen til at søge ind på landets videregående uddannelser.

På IT-Universitet var der igen i år en lang kø af håbefulde ansøgere. Universitet satte for andet år i træk ansøgerrekord med 11 procent flere ansøgere i år end 2017. Samlet søgte tæt på 800 ansøgere IT-Universitet som førsteprioritet.

”Det er enormt positivt, at de unge har fået øjnene op for it-uddannelserne. Der er behov for digitale kompetencer i alle brancher, så de kommende kandidater får en uddannelse med gode fremtidsudsigter,” siger Lene Rehder, der er studiechef hos IT-Universitet, i en pressemeddelelse.

Det er gode nyheder for de hungrende virksomheder, som iføge IT-Branchen for tiden oplever "store udfordringer med at rekruttere it-specialister", et behov som brancheorganisationen vurderer ikke tager af foreløbigt.

Læs også: Ny lønstatistik: Disse danske it-uddannelser giver den bedste løn

Disse uddannelser er der især rift om

I år har der især været to uddannelse på IT-Universitet, som de unge ansøgere har valgt mere end andet.

Det drejer sig om softwareudvikling og Data Science, som i år var de to mest populære uddannelser med henholdsvis 310 og 185 førsteprioritetsansøgere.

Den store tilstrømning mod IT-Universitet betyder samtidig, at universitet, på trods af den store mangle på it-kompetencer, igen i år kan må afvise nogle af ansøgerne.

"Det er ærgerligt, at vi på trods af, at arbejdsgiverne skriger på flere softwareudviklere og data scientists, må afvise mange velkvalificerede ansøgere til disse uddannelser, fordi der mangler midler til at oprette flere studiepladser," siger Lene Rehder.

Erhvervsstyrelsen forudser, at der i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister i Danmark.

Lene Rehder glæder sig dog også over, at IT-Universitet har oplevet en fremgang i interessen fra kvindelige ansøgere, som her i år kom op på 28 procent ud af de samlede ansøgere.

Læs også: Flere danske it-specialister på vej: Ny 'teknologi-pagt' skal få tusindvis af unge til at vælge it-uddannelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere