Artikel top billede

Facebook-rapport: 61 store firmaer fik særlig adgang til at høste brugerdata

61 store virksomheder fik særlig tilladelse til at blive ved med at høste bruger-data på Facebook, fremgår det af rapport på 747 sider fra selskabet. Se rapporten her.

En række store virksomheder har haft adgang til at høste data om Facebook-brugerne til kommercielt brug.

Det fremgår af et dokument på ikke mindre end 747 sider, som Facebook har afleveret til den amerikanske kongres i kølvandet på overvågningsskandalen med britiske Cambridge Analytica i en central rolle.

Facebook oplyser, at de 61 virksomheder tæller Nike, UPS, datingappen Hinge, Oracle, Nissan, Panasonic, Snap, Spotify og danske Endomondo.

I Facebook-rapporten - som du finder her - kan du se hele listen over de 61 virksomheder på side 95.

Facebook indførte skrappere retningslinier for datahøst i foråret 2014, hvor selskabet gav de virksomheder, der høstede data, et år til rette ind.

De 61 virksomheder blev imidlertid undtaget i yderligere seks måneder.

Det betød, at de kunne høste data fra offentlige profiler om eksempelvis navn, køn, alder, bopæl og forskellige præferencer.

Ifølge avisen The Guardian oplyser Facebook også, at 52 øvrige hardware- og software-virksomheder har fået ‘særlige rettigheder’ til at integrere ‘Facebook og Facebook-features’ i deres devices og tjenester.

Dette inkluderer ifølge avisen adgang til visse data.

Blandt disse 52 virksomheder er Apple, Amazon og Huawei, hedder det.

Facebook selv kalder aftalerne for ‘partnerskaber’, der har haft til formål at sikre, at Facebook kunne indbygges i partnernes produkter.

Facebook er nu i gang med at gennemgå disse aftaler.

I en blogpost med titlen ‘A platform update skriver selskabet, at det retter et ‘skrapt blik på den information, som apps kan udnytte, når de forbindes til Facebook.’

Læs også:

Her er et udpluk af de mange metoder Facebook bruger til at høste dine data

Avis: Facebook udleverer brugerdata til Apple, Microsoft, Samsung og mange andre hardware-producenter

Der er ingen vej udenom: Google, Facebook og Amazon skal reguleres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere