Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Atea-direktør bekræfter: Ny tiltale mod Atea i bestikkelsessag

Bagmandspolitiet har igen rejst tiltalte mod Atea i kølvandet på den store bestikkelsessag.

Bagmandstiltalten har rejst ny tiltale mod Atea for bestikkelse. Det sker i forbindelse med, at politiet har tiltalt syv medarbejdere for bestikkelse.

Det meddeler Atea i en udsendt meddelelse underskrevet af topchef Steinar Sønsterby.

"3. juli har retten i Glostrup meddelt syv tidligere ansatte i Atea, at de bliver tiltalt for bestikkelse i perioden mellem 2009 og 2014," skriver han.

'Ifølge dansk lov kan et selskab holdes juridisk ansvarligt for handlinger udført af medarbejderne. Derfor er Atea Danmark blevet tiltalt som ansvarlig enhed for handlingerne udført af disse syv tidligere ansatte," lyder dert fra Atea.

Tiltalten mod de syv tiltalte kommer i kølvandet på dommen i hovedsagen i sidste uge, hvor fire tidligere topchefer samt tre tidligere højtplacerede it-folk blev dømt i byretten i Glostrup.

Det kan du læse mere om her: Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte

Avisen Finans kunne i sidste uge fortælle, at de nye tiltaler angiveligt er rettet mod seks salgschefer og en direktør, der enten er eller har været ansat i Atea.

Det kan du læse mere om her: Flere straffesager kan være på vej: Bagmandspolitiet overvejer at rejse sag mod endnu flere tidligere Atea-folk

Der er forud for hovedsagen mod topcheferne over de senere år blevet afsagt dom i en række mindre bestikkelsessager, hvor offentligt ansatte i en række myndigheder er blevet kendt skyldige for at modtage bestikkelse.

Det har blandt andet været ansatte i Udenrigsministeriet, DSB og Københavns Kommune.

Der har ikke tidligere i disse mindre sager været rejst tiltale mod dem, der har ydet bestikkelsen, hvilket altså nu sker.

Ifølge Steinar Sønsterby drejer de nye tiltaler mod de syv tidligere Atea-ansatte sig om levering af forbruger-elektronik som pc'er, mobiltelefoner og lignende, som de syv Atea-folk enten har foræret eller tilbudt med rabat til it-indkøbere i den offentlige sektor.

Atea erkendte i kølvandet på dommen i sidste uge sit ansvar, i det selskabet accepterede at betale en bøde på 10 millioner kroner for sit medansvar i bestikkelsesskandalen.

Det fik omgående Moderniseringsstyrelsen og SKI til at opfordre alle myndigheder til at sætte Atea på pause, indtil det er blevet klarlagt, om selskabet har indført nok foranstaltninger til at undgå lignende tilfælde.

Atea har netop afleveret en redegørelse, der skal kaste lys over sagen.

Læs også:

Her er Ateas redegørelse til SKI efter bestikkelsesdom: Undskylder og beklager dybt - se hele redegørelsen her

Tidligere indkøbschef i DSB om dom i bestikkelsesag: "Hvis man ryger i fængsel for at have modtaget iPads, er der mange i det offentlige, der bør være bekymrede"

Atea accepterer dom i bestikkelsessag: Betaler bøde på 10 millioner kroner

Atea lægger sig fladt ned: SKI og Moderniseringsstyrelsens anbefalinger om udelukkelse er ‘helt forståelige’




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere