Artikel top billede

Der kommer til at mangle penge til unge danske spilvirksomheder: "Chancen for at komme komme igennem med en ny investering er uhyre lille"

Det danske investerings- udviklingsselskab, Capnova, har i 12 år haft fokus på tidligere investeringer i spilbranchen. Men en politisk aftale betyder blandt andet, at Capnova ikke længere kan fordele penge til digitale iværksættere.

En politisk aftale fra maj betyder, at innovationsmiljøer skal forenkles. Som konsekvens kan det statslige investeringsselskab, Capnova ikke fordele de investeringer i digitale spilstartups, som det har gjort i de sidste 12 år.

Det skriver Finans.dk.

"Den sidste spilinvestering, vi laver, er til godkendelse i bestyrelsen lige nu. Chancen for at komme igennem med en ny investering er uhyre lille. Kassen er ved at være tom, og vi får ingen nye penge i 2019," siger Lars Stigel, direktør for Capnova, til Finans.dk.

Ifølge mediet, betyder det i praksis, at frem til en eventuel ny ordning i 2019 vil økonomisk støtte til unge spilfirmaer være tæt på ikkeeksisterende. Der vil reelt ikke være andre steder at gå hen for de små og nystartede spilvirksomheder, bortset fra at de kan søge kulturstøtte fra Dansk Filminstitut, hvor spillet dog skal være "en berigelse for dansk kultur".

Læs også: Dansk firma er en kæmpe-succes i Silicon Valley: Elsker at brænde masser af penge af

Gav startinvestering til Subway Surfers

Capnova er et af fire godkendte innovationsmiljøer i Danmark, som er udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Innovationsmiljøerne investerer på statens vegne risikovillig kapital i nye innovative virksomheder.

Caonova har kunnet investere op til 6 millioner kroner i et selskab via den statslige ordning for innovationsmiljøer.

Investeringsselskabet har på 12 år investeret i 49 spilfirmaer, og der er i dag 18 selskaber i porteføljen. Blandt de heldige unge spilvirksomheder, der har modtaget en start-investering fra Capnova, er den danske it-succes Subway Surfers.

Fra Interactive Denmark, en interesseorganisation for den danske spilbranche, råber man vagt i gevær over de kroner, som nu kommer til at mangle for de små danske nyopstartede spilvirksomheder, og som man mener potentielt er livsfarligt for branchen.

Tal fra 2016 viser, at omsætningen i spilindustrien i Danmark var over en milliard kroner.

Læs også: På 10 år har Apples App Store erobret verden: Her er to danske app-successers fortælling om, hvordan det er at leve på Apples nåde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere