Man kan hurtigt komme til at tage det for givet hvor nemt og hurtigt det er blevet at købe sig de spil man gerne vil have, uanset om det er på en af de mange konsoller, telefonen eller PC’en man ønsker at nyde den slags, for de har alle deres egne, velvirkende digitale spilbutikker.
Tilgangen og udbredelsen af spilbutikkerne har også betydet at der i dag er langt større plads til variation, for med et større publikum er der lige pludseligt også plads til de titler der førhen ville være blevet dømt som nicheprodukter uden nogen chance for at indtjene sig selv igen.
Yoku’s Island Express er et sådan spileventyr, og man skal ikke bruge særligt mange minutter på det, før man bliver klar over hvor godt vi som spilfans har det i dag.
Konceptet er dejlig løjerligt, og som en lille bille der skubber en kugle mange gange større end en selv, bevæger man sig gennem et væld af forskellige landskaber i det der i en knap så kreativ løsning ville have været et simpelt platformspil. Sådan foregår det dog ikke her.
I stedet skal man holde øje med, og udnytte det momentum som kuglen samler når man triller rundt med den, for da den er tungere end den lille bille, skal der ikke mange skråninger til før man får svært ved at stoppe det hele. Heldigvis får man lidt hjælp med på vejen.
Af uransagelige årsager er den verden Yoku (billen) bevæger sig rundt i, nemlig fyldt med katapulterede platforme der får det hele til at ligne en organisk pinball-maskine.
Med fingerende solidt placeret på controllers skulderknapper kan disse kontrolleres, og det er på den måde muligt at sende billen i retningen af særlige mål, passager eller hemmeligheder. Det lyder en smule løjerligt, men det fungerer glimrende og er samtidigt en virkelig original løsning, der holder det hele friskt.
Med finurlig kontrol over Yoku sendes man på et eventyr der i sin opbygning er af ”Metroidvania” typen, hvilket på dansk betyder at man løbende erhverver sig nye evner, der gør at man kan udforske nye områder af baner som man troede man havde set alle kanter og leder af.
For at kunne låse op for nye zoner eller opnå tjenester fra de personligheder som man møder på sin vej, skal der dog betaling til. Møntfoden i Yokus eventyr er frugt, og den slags skal oftest indsamles i en slags mini-baner hvor det hele i højere grad end i resten af eventyret, fungerer som en pinball maskine.
I disse sektioner er kameraet ofte fokuseret vertikalt, mens forskellige mål vil skulle rammes for at gøre det muligt at avancere længere op af banen. Frugten indsamles ved at sende Yoku ind i den, og som med de virkelige pinball maskiner, føles det som en mikro-sejr hver gang man laver et pletskud.
Hvis ikke det allerede lød som et snigende charme-angreb at tage kontrollen over en miniput-helt med store drømme, i en verden fuld af originalitet og eventyr, sørger Yoku’s Island Express for at hive smilet frem hos alle med sommer i kroppen, via sin flotte og originale grafiske indpakning.
Som en blanding mellem et maleri og tv-serien Vinden i Piletræerne, hiver eventyret spilleren i en verden der fyldt med underfundige personligheder af alle størrelser, og en verden der på trods af at være et stort spindelvæv af passager, stadig er sammenhængende og varieret hvad angår grafiske temaer. Det ligner ikke noget andet spileventyr og er en fryd af udforske.
Yoku’s Island Express er et af årets mest positive spiloverraskelser indtil videre, og får en varm anbefaling med herfra. Hvis man har mod på at prøve et originalt platformeventyr med masser af charme og helt egne ideer, bør man kraftigt overveje et køb.