Artikel top billede

Med medieforlig skal Netflix og HBO tvinges til kæmpe-investeringer i dansk indhold - men hvordan skal det lige foregå?

Interview: Dansk Folkeparti vil ikke oplyse, hvilke sanktioner det vil få for udenlandske streamingtjenester, hvis de ikke investerer to procent af deres danske omsætning i dansk indhold, som det foreslåes i det nye medieforlig. "Det skal nok blive godt," siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Det er endnu uvist, hvilke sanktioner store streamingtjenester som Netflix og HBO vil blive mødt med, hvis de ikke lever op til det nye medieforligs krav om, at de skal investere to procent af deres omsætning i dansk indhold.

Det oplyser Dansk Folkepartis medieordfører, Alex Ahrendtsen.

”Det er noget, som vi kommer til at kigge på,” siger han.

Alex Ahrendtsen henviser til det afsnit i medieforliget, hvor der står, at den nærmere udmøntning af ordningen aftales i efteråret 2018.

Men I må vel have gjort jer nogle tanker om, hvilke redskaber, der er i værktøjskassen?

”Ja, det har vi, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på nu. Det er noget, som vi vender tilbage med.”

Vil blokeringer af tjenesterne kunne komme på tale?

”Blokeringer af deres sider? Nej det er slet ikke noget, som vi har diskuteret. Men vi vil på et senere tidspunkt komme ind på, hvad vi gør. Det er dog min opfattelse, at tjenesterne gerne vil være med til at investere. Det har både Netflix og HBO selv sagt, og det har de også givet udtryk for under forhandlingerne.”

Men i det tilfælde, at der er tjenester som ikke lever op til kravet. Hvordan vil I så forhindre, at danskerne alligevel tilgår de udenlandske tjenester?

”Jamen både Netflix og HBO er jo allerede i Danmark, så jeg forstår slet ikke spørgsmålet. Vi har intet mod, at danskerne bruger denne type strømningstjenester.”

Men hvis der er tjenester, som ikke ønsker at leve op til kravene og lukker ned for deres danske side, hvordan vil I så forhindre danskerne i fortsat at bruge den amerikanske udgave af tjenesterne?

Mange danskere brugte Netflix før de officielt kom til landet, og det var ikke noget, der krævede større teknisk snilde…

”Det er jo helt hypotetisk. Jeg kan slet ikke forestille mig, at Netflix skulle trække sig ud af landet, når de selv har sagt, at de gerne vil investere. Det tror jeg slet ikke på. Nej, det skal nok godt blive godt.”

Men hvorfor er det i det hele taget nødvendigt at lovgive om det, når nu Netflix og HBO allerede har givet udtryk for, at de gerne vil investere i dansk indhold?

”Det er jo for at vi kan blive sikre på, at de gør det, og for at sikre, at vi får en ordning, der gælder for alle,” siger Alex Ahrendtsen.

Læs også:
Nyt medieforlig tvinger streamingtjenester til at investere millioner i dansk indhold




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel