Artikel top billede

Region Sjælland stopper samarbejde med Atea: "Svært at se, hvordan vi kan fortsætte"

Region Sjælland stopper al samarbejde med Atea efter onsdagens dom.

Region Sjælland trækker med omgående virkning stikket på al samarbejde med Atea.

Det sker i kølvandet på dommen i bestikkelsessagen onsdag, hvor Atea blev idømt en bøde på 10 millioner kroner og en række tidligere topchefer i selskabet og i Region Sjælland blev idømt fængselsstraffe for underslæb og bestikkelse.

Det kan du læse mere om her: Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte

“Lige nu er det svært at se, hvordan vi kan fortsætte samarbejdet med Atea. Vi vil nu nøje vurdere vores juridiske muligheder i forhold til vores kontrakter med Atea,” meddeler regionens formand, Heino Knudsen.

Region Sjælland oplyser dog, at den fortsat vil foretage ‘nødvendige indkøb ved uopsættelige behov’ hos Atea.

“Køb af it-udstyr, som Region Sjælland ikke kan foretage andre steder, gøres betinget, så købet efterfølgende kan ophæves,” lyder det fra Region Sjælland.

Både Moderniseringsstyrelsen og SKI har i kølvandet på dommen i Retten i Glostrup onsdag eftermiddag opfordret danske myndigheder til indtil videre at undlade at købe ind hos Atea.

Region Sjælland har forlængst droslet voldsomt ned for sine indkøb hos Atea. I 2014 - før sagen brød ud - lagde regionen 156 millioner kroner hos Atea. I 2016 var beløbet blot omkring 20 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Bestikkelsessagen koster Atea dyrt i Region Sjælland - handler stort set ikke hos Atea længere

Læs også:

Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte

Atea lægger sig fladt ned: SKI og Moderniseringsstyrelsens anbefalinger om udelukkelse er ‘helt forståelige’

Staten vil stoppe al indkøb hos Atea efter dom i bestikkelses-sag: Sætter undersøgelse i gang

Midlertidigt stop for samhandel med det offentlige kommer til at koste Atea 250 millioner kroner om måneden i tabt omsætning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere