Artikel top billede

Foto: Dan Jensen.

Staten vil stoppe al indkøb hos Atea efter dom i bestikkelses-sag: Sætter undersøgelse i gang

Moderniseringsstyrelsen 'opfordrer med øjeblikkelig virkning' til, at al offentlig indkøb hos Atea stopper i kølvandet på dommen i bestikkelsessagen onsdag.

Dommen over Atea ser ud til at få alvorlige konsekvenser for et af Nordens største it-selskaber.

På baggrund af, at selskabet ikke har valgt at anke bøden på 10 millioner kroner, som selskabet fik onsdag i en af danmarkshistoriens største bestikkelsessager, trækker staten nu fingrene til sig.

Moderniseringsstyrelsen har bedt om en grundig redegørelse, og indtil Kammeradvokaten har kigget på sagen, stilles samhandlen med det offentlige så at sige i bero.

"På baggrund af dommen opfordrer Moderniseringsstyrelsen med øjeblikkelig virkning til, at de fællesstatslige rammeaftaler med Atea A/S sættes i bero. Det vil sige, at Moderniseringsstyrelsen opfordrer alle kunder på de fællesstatslige aftaler til at afvente Moderniseringsstyrelsens og SKI’s vurdering af konsekvenserne af dommen, før man foretager køb hos Atea A/S på de fællesstatslige aftaler," skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Når der kommer en afklaring fra Kammeradvokaten vil Moderniseringsstyrelsen sammen med SKI beslutte, hvilke konsekvenser dommen skal have for Atea.

Indtil da er handlen med det nu dømte Atea sat i bero.

Det er på trods af, at virksomheden både har hjulpet politiet med opklaringen og i øvrigt som de første i Danmark har opnået en ISO-certificering, der imødegår bestikkelse.

Læs også:

Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte

Atea accepterer dom i bestikkelsessag: Betaler bøde på 10 millioner kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere