Teliasonera klar til yderligere opkøb

Med købet af Orange investerer Telia nu i at få det tabsramte danske mobilselskab vendt rundt til en overskudsforretning. Koncernchef Anders Igel understreger, at det svensk-finske teleselskab er i Danmark for at blive, og at selskabet er klar til yderligere opkøb, hvis det passer ind i strategien.

Med en investering på omkring 4,5 milliarder kroner køber Teliasonera sig til en bedre position på det danske mobilmarked, hvor den hårde konkurrence igennem årene har sendt store millionunderskud til hovedkontoret i Sverige.

? Indtil videre har forretningen i Danmark ikke levet op til vores forventninger, men der har været en positiv udvikling, siger koncernchef og administrerende direktør i TeliaSonera, Anders Igel.

- Med aftalen med Orange, der styrker vores forretning markant, mener vi, at vi er på rette spor, fortsætter han.

Nordens største telekoncern reducerede sidste år det danske underskud til 434 millioner kroner. Men det skal ses i lyset af, at enorme afskrivninger i 2002 gav et underskud på 4,8 milliarder kroner.

TDC var i kikkerten

Da Teliasonera i februar kom med sit regnskab for sidste år, steg TDC's aktieværdi voldsomt, fordi Teliasonera lagde op til konsolideringer i den nordiske telebranche.

Det blev ikke TDC, men derimod Orange, som Teliasonera endte med at købe, og koncernchef Anders Igel er klar til yderlige opkøb, hvis det passer ind i strategien.

? Med dette opkøb har vi styrket vores forretning, og vi vil købe op, når der kan gøres gode handler med de rigtige virksomheder. Men vi vil ikke presses ind i det, siger han.

Han afviser derimod, at TDC umiddelbart skulle være en af de virksomheder, der er inde i billedet.

Den tidligere amerikanske hovedejer af TDC, SBC, solgte for en måned sine aktier i TDC, hovedsageligt til pensionsfonde og investeringsselskaber.

? Vi har ingen diskussioner med TDC og har ingen intentioner om tale med TDC, siger Anders Igel.

TDC tilfreds

Hos TDC hilser man Teliasoneras køb af Orange velkommen, fordi selskabet længe har ønsket en konsolidering på det danske telemarked.

- Det drivende bag denne mobilkrig har været for mange spillere på markedet uden kritisk masse på deres netværk. Telia får nu fordoblet deres kundeantal, men vi er stadig markedsleder og dobbelt så store i TDC Mobil, siger Mads Middelboe, administrerende direktør for TDC Mobil.

TDC var selv med til at starte hele konsolideringsbølgen, da selskabet i december købte Telmore for 400 millioner kroner. I april fulgte konkurrenten Sonofon op ved at købe CBB Mobil for 130 millioner kroner.

Aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank vurderer, at Teliasoneras købspris for Orange på knap 4,5 milliarder kroner er i den høje ende, specielt set i lyset af den hårde konkurrence på det danske telemarked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere