Artikel top billede

Apple Pay kan være ulovlig i Norge - blokerer for andre betalingsløsninger

Apple Pay blev lanceret i Norge for få dage siden. Nu rejser diskussionen sig om, hvorvidt løsningen overhovedet er lovlig på det norske marked, hvor seks ud af 10 smartphones er iPhones.

Apple Pay blev introduceret på det norske marked for få dage siden, men det kan hurtigt vise sig, at løsningen faktisk er ulovlig.

Ifølge norske Dagens Næringsliv blokerer Apple Pay nemlig for, at iPhones kan anvende andre apps med kontaktløs betaling.

“En talsperson for Apple bekræfter overfor DN [Dagens Næringsliv, red], at selskabet har låst tilgangen til NFC-antennen for alle andre app-udviklere end dem selv. Det betyder i praksis, at Apple forhindrer alle andre betalingsapps, som vil anvende NFC, i at fungere på iPhone,” skriver den norske avis.

Det norske Konkurransetilsynet har endnu ikke kigget nærmere på den konkrete problematik og af Apples markedsposition i Norge.

Men tilsynet siger til Dagens Næringsliv, at en ‘blokering af NFC-antennen kan være et brud’ på norsk konkurrence-lovgivning om misbrug af dominerende markedsposition.

Omkring 60 procent af alle smartphones i Norge er iPhones.

Apple Pay har været tilgængelig herhjemme siden efteråret i fjor.

Forbrugerrådet Tænk anmeldte i november 2017 Apple til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fordi løsningen kun understøtter de gebyrtunge Visa og Mastercard, men ikke det danske Dankort.

Forbrugerrådet Tænk bad ifølge DR dengang også Konkurrencestyrrelsen om at undersøge de begrænsninger, som Apple har lagt ned over adgangen til iPhonens NFC-chip.

Her er Apple Pay den eneste betalingsløsning, der har adgang til NFC-chippens, men konkurrerende betalingsløsnigner er tvunget til at gøre brug af betalinger via eksempelvis bluetooth eller QR-koder.

Det kan du læse mere om her: Forbrugerrådet anmelder Apple Pay til Konkurrencestyrrelsen.

Læs også:

Mobilbetalinger stormer frem i nethandlen: Kan øge konverteringen markant - men der er én stor ulempe

Alle jubler over Apple Pay: Men der kan være en grim ekstraregning på vej

Nye EU-regler kan blive revolution på betalingsområdet: Lavere priser og ophævelse af bank-monopol på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere