Artikel top billede

(Foto: unsplash)

Her er de nye retningslinjer: Sådan skal virksomheder behandle dig, når du finder et sikkerhedshul

Borgerne skal ikke frygte, at de bliver politianmeldt, når de anmelder et sikkerhedsbrist. Derfor skal et helt nyt kodeks sikre, at du får en fair behandling, hvis du opdager et sikkerhedsbrist.

Det er ofte helt almindelige brugere, der opdager det, når der er et sikkerhedsbrist i et it-system. Men alt for ofte går de ikke videre med deres viden, fordi de frygter, at de selv ender i fedtefadet.

Det mener den danske interesseorganisation IT-Branchen, som derfor har vedtaget et nyt kodeks for rapportering af sikkerhedsbrister.

Det nye kodeks skal ganske enkelt sikre at borgerne modtager en fair behandling, når de anmelder et sikkerhedsbrist.

"Som borger skal man være sikker på, at man bliver modtaget med åbne arme, når man kontakter en virksomhed om et sikkerhedshul. Samtidig skal virksomhederne også være sikre på, at personen ikke har misbrugt sikkerhedshullet under sin undersøgelse og at informationen kun går til den pågældende virksomhed," siger Martin Jensen Buch, der er chefkonsulent og ansvarlig for it-sikkerhedsudvalget i IT-Branchen, ifølge en pressemeddelelse.

Blev politianmeldt for at påpege brist

I pressemeddelelsen påpeger IT-Branchen, at der er eksempler på, at velmenende danskere har fundet et sikkerhedsbrist på en hjemmeside eller it-system, og bagefter er blevet mødt med mistro, beskyldninger om hacking og måske endda en politianmeldelse.

Det skete eksempelvis sidste år, da KMD valgte at politianmelde Esben Warming, der også er ansat hos KMD’s konkurrent Netcompany, da han indrapporterede et gabende sikkerhedshul i et pladsanvisningssystem, som virksomheden havde udviklet.

Læs også: KMD skyder budbringeren med klodset politianmeldelse: Lad os nu få en fælles whistleblower-ordning

Virksomheder kan nu frit tilmelde sig IT-Branchens kodeks.

For at kunne tilslutte sig kodekset stiller IT-Branchen følgende krav til virksomhederne:

- At de kan håndtere henvendelser om sikkerhedsbrud efter god skik - som det er beskrevet i vejledningen til kodekset.

- At de følger musketer-eden om, at de uden ugrundet ophold skal meddele rette systemejer eller it-leverandør, når de er blevet gjort opmærksom på fejl og sikkerhedsbrister.

- At de på deres hjemmeside beskriver, hvordan de håndterer henvendelser om sikkerhedsbrister.

- At de meddeler IT-Branchen, at de tilslutter sig kodekset.

Du kan tilmelde din virksomhed kodekset her.

Læs også:
KMD efter politianmeldelse for hacking: Sådan indberetter du et sikkerhedshul til os uden at blive meldt til politiet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere