Artikel top billede

(Foto: © EU / Jennifer Jacquemart)

Interneteksperternes mareridt er gået i opfyldelse: EU godkender omstridt direktiv, der "ødelægger internettet for altid"

EU's lovgivende udvalg har godkendt nye copyright-regler, som indeholder to kontroversielle paragraffer. Eksperter advarer imod, at artikel 11 og 13 kan ødelægge internettet for altid. Reglerne mangler stadig at blive endeligt vedtaget.

En lang række eksperters værste mareridt er gået i opfyldelse.

EU's lovgivende udvalg, Legislative Committee, har netop stemt et copyright-direktiv igennem, som indeholder den voldsomt kritiserede paragraf, artikel 13.

Flere eksperter har advaret om, at paragraffen "vil ødelægge internettet, som vi kender det for altid."

Artikel 13 tvinger i grove træk internet-platforme til at filtrere indhold for ophavsretlige krænkelser.

Det betyder, at store platforme som Facebook, YouTube, Reddit og andre i givet fald skal tvinges til at scanne alt indhold, som uploades samt fjerne alt indhold, som vurderes at krænke ophavsretten.

Direktivet vil med andre ord tvinge selskaberne til at indføre massive overvågnings- og scanningsteknologier.

Her er eksperternes brev

70 prominente interneteksperter - herunder internettets ‘opfinder,’ Tim Berners-Lee, Vint Cerf, og Wikipedia-stifter Jimmy Wales, har skrevet et brev, der i skarpe vendinger advarer mod at vedtage direktivet med den pågældende artikel 13.

Brevet har titlen 'Article 13 of the EU copyright directive threatens the internet.’

Her skriver eksperterne, at automatisk filtrering af alt indhold, som brugerne uploader, vil ændre internettet fra være en "åben platform til deling og innovation’ til at været ‘et redskab til automatisk overvågning og kontrol af brugerne."

Det bliver desuden gjort klart i brevet, at internettet ikke ville have eksisteret i dag, hvis artikel 13 havde eksisteret, da internettet blev skabt.

Læs også: Bekymrede internet-eksperter: Nyt EU-direktiv vil ændre og ødelægge internettet for altid, hvis det vedtages

Artikel 11 er også problematisk

Og det er ikke kun artikel 13, der giver problemer, hvis man skal tro flere eksperter.

Artikel 11, som også er en paragraf i direktivet, indfører en såkaldt skat på links.

Det betyder, at interplatformene skal have tilladelse af den oprindelige udgiver til at gengive mindre dele af udgiverens indhold.

Det vil sige, at en tjeneste som Google eksempelvis skal betale for at gengive tre linjer af forskellige websiders indhold, når man søger på søgetjenesten.

169 akademikere har i et brev kritiseret artikel 11 med argumentet om, at den nye regel "sandsynligvis vil hæmme den frie strøm af information, der er af afgørende betydning for demokratiet."

"Vil skabe et robo-copyright regime"

Selvom EU's JURI-kommission har godkendt direktivet, skal Europa-Parlamentet endeligt vedtage det.

Her opfordrer en lang række interessenter til, at direktivet afvises.

"Artikel 13 må stoppes. Europa-Parlament skal have en chance mere for at fjerne den forfærdelige lov," lyder det fra Jim Killock, executive director i open rights group, til The Independent, inden han fortsætter:

"Det er Europa-Parlamentets pligt at forsvare EU-borgere imod uretfærdige og unfair love. Medlemmerne af Europa-Parlamentet må afvise dette lovforslag, som vil skabe et robo-copyright regime."

Du finder hele forslaget til direktivet om ophavsret på det digitale indre marked her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere