Artikel top billede

Trump giver løfte til Apples Tim Cook: iPhones bliver ikke en del af ulmende handelskrig

Apple frygter, at en handelskrig mellem Kina og USA kan få store konsekvenser for virksomheden, der får produceret sine produkter i Kina.

Apples iPhones bliver ikke ramt af amerikansk straftold som led i den handelskrig, der i øjeblikket ulmer mellem USA og Kina.

Det har den amerikanske præsident Donald Trump ifølge New York Times forsikret Apples administrerende direktør Tim Cook om.

Ifølge avisen deltog Tim Cook i sidste måned i et møde i det Hvide Hus, hvor han advarede præsidenten om, at hans handelspolitik overfor Kina kan have stor skadelig effekt for Apple, der som bekendt får samlet sine iPhones i Kina.

USA har allerede pålagt en straftold på 25 procent på 1104 kinesiske varer, mens kineserne har pålagt en tilsvarende told på 659 forskellige amerikanske produkter.

Yderligere straftold på vej

Mandag aften advarede Trump-administrationen om, at man forbereder at pålægge yderligere straftold til en samlet værdi på 200 milliarder dollar på kinesiske produkter.

I den forbindelse har Trump-regeringen dog angiveligt garanteret, at iPhones der er produceret i Kina ikke vil blive pålagt told.

Ifølge New York Times frygter Apple dog, at Kina vil gengælde på måder, der kan skade Apple.

Eksempelvis ved at kineserne slipper det berygtede kinesiske bureaukrati løs mod Apple, og dermed kan skabe forsinkelser i Apples livsvigtige supply-chain ved eksempelvis at stille nye krav og regler, som Apples produkter skal leve op til.

Artiklen i New York Times beskriver derfor hvordan Tim Cook i den seneste tid er trådt i karakter som tech-branchens førende diplomat.

I øjeblikket mødes han ikke blot med toppen af den amerikanske regering, men han tilhører også en eksklusiv flok af amerikanske erhvervsledere, der har haft mulighed for at møde den kinesiske leder Xi Jinping.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere