Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Energistyrelsen rykker ansøgningsfrist til bredbåndspuljen / Elon Musk: Vi er blevet ramt af sabotage / Apple får million-bøde for at 'bricke' iPhones

Energistyrelsen rykker ansøgningsfrist. Elon Musk: Vi er blevet ramt af sabotage. Apple får million-bøde for at 'bricke' iPhones. Ny TDC-formand åben for at skære ned for bestyrelsesposter. Gamle it-kæmper er gået i stå.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Energistyrelsen rykker ansøgningsfrist til bredbåndspuljen

Energistyrelsen rykker ansøgningsfristen til den nye bredbåndspulje, lyder det fra styrelsen i denne pressemeddelelse.

Styrelsen åbner for ansøgninger til puljen 25. juni og ansøgningsfristen er nu 31. oktober.

Energistyrelsen er for tiden godt i gang med at afvikle en række informationsmøder for interesserede ansøgere.

Du kan læse mere om den nye ansøgningsrunde her: Ny bredbåndspulje på trapperne: Store ændringer på vej - slut med støtte til byområder i 35 kommuner.

Elon Musk: Vi er blevet ramt af sabotage

Tesla er blevet ramt af ‘omfattende og skadelig sabotage,’ skriver selskabets topchef, Elon Musk, i en mail til Teslas medarbejdere, skriver Reuters.

Ifølge direktøren er det en medarbejder, der har stået bag sabotagen, som blandt andet omfatter ændringer i koden i Teslas styresystemer og fremsendelse af emails med fortrolige selskabsoplysninger til tredjepart.

Elon Musk blev informeret om sabotagen i weekenden.

“Det fulde omfang af hans [den pågældende medarbejder, red] handlinger står endnu ikke klart, men det, som han allerede har indrømmet, er ret slemt. Hans begrundelse har været, at han ikke har fået en forfremmelse, som han ønskede,” skriver Elon Musk.

Musk skriver endvidere, at alle ‘ved, at en lang liste af virksomheder ønsker, at Tesla dør’ - blandt andet olie- og gas-leverandører.

Apple får million-bøde for at 'bricke' iPhones

En australsk domstol har tildelt Apple en bøde på ni millioner australske dollar for at have udsendt en softwareopdatering, som har blokeret iPhones med skærme, som er blevet monteret af tredjeparts-leverandører.

Sagen er blevet anlagt af det australske forbrugerråd, Australian Competitor and Consumer Commission (ACCC) med påstand om, at hundredevis af australske iPhones og iPads efter opdateringen ikke kunne åbnes.

Apple har anvendt en metode, der kaldes for ‘bricking,’ lyder det.

Ny TDC-formand åben for at skære ned for bestyrelsesposter

TDC’s nye bestyrelsesformand, Bert Nordberg, er åben for at skære ned for sine mange bestyrelsesposter, skriver Børsen.

Bert Nordberg er også bestyrelsesformand for Vestas samt bestyrelsesmedlem i store selskaber som Electrolux, Saab og Skandinaviska Cellulosa.

Han siger til avisen, at han ingen planer har om at forlade Vestas.

“Jeg vil dog diskutere med ledelserne i de øvrige virsomheder, jeg er i, hvordan de ser på det. At være formand er en meget stor forskel til at være bestyrelsesmedlem,” siger han.

Gamle it-kæmper er gået i stå

De gamle kæmper fra it-branchen er gået i stå, men de ‘nye, frække drenge vinder,” skriver Finans.

Ifølge avisen er væksten hos IBM, KMD, DXC (det tidligere CSC) og NNIT enten næsten væk eller negativ, mens selskaber som Netcompany stormer frem.

“Der er ingen tvivl om, at de store, klassiske selskaber har haft svært ved at ændre deres forretningsmodel. De har været afhængige af store outsourcing-kontrakter, som kunderne gradvist ikke har ønsket at forny. Og så er deres kerneforretning begyndt at bløde,” siger IDC-analytiker Anders Elbak til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere