Dansk piratkopiering runder milliarden

Mængden af ulovlige softwareprogrammer stiger støt. I Danmark alene har værdien af piratkopieret software ramt en milliard kroner, og i EU er mere end hver tredje program ulovligt.

Mere end hver tredje softwareprogram i EU er tyvstjålet. Og som med fodbold løber også Grækenland i dette tilfælde med pokalen, viser en undersøgelse fra analysefirmaet IDC.

I Danmark vurderes værdien af den piratkopierede software i 2003 at have rundet en milliard kroner, mens værdien i hele Europa er knap 60 milliarder kroner.

Ifølge IDC's tal er 26 procent af softwaren piratkopieret i Danmark, og vi er dermed det land i verden, hvor der piratkopieres tredjemindst. Kun USA og New Zealand klarer sig bedre.

Grækenland topper listen, og her vurderer IDC, at hele 63 procent af al software er piratkopieret.

Østlande ligger højt

De tidligere østbloklande ligger også gennemsnitligt højest på opgørelsen, og i både Estland, Letland, Litauen, Polen og Slovenien er mere end halvdelen af al software ulovligt.

Det er første år, at IDC foretager opgørelsen over piratkopieret software for den verdensomspændende organisation BSA, der har til formål at bekæmpe ulovlig brug af software i offentlige og private virksomheder og organisationer.

Medlemmerne af BSA tæller blandt andet virksomheder som Adobe, Microsoft, Apple, IBM, Macromedia og HP.

- Mens det samlede salg af software sidste år var omtrent 300 milliarder kroner, blev der installeret software for en værdi af 480 milliarder kroner, oplyser BSA.

Presser EU-medlemslande

Ifølge Beth Scott fra BSA?s europæiske afdeling kan tabene ved piratkopieringen aflæses i alle led af softwaremarkedets værdikæde.

Det gælder fra producenten, der har færre midler til kreativ udvikling, til leverandør- og distributionskæden, der har færre varer at handle med.

Selv en 10 procents reduktion i piratkopieringsraten inden 2006 kan skabe 250,000 nye arbejdspladser og generere omkring 134 millioner kroner i skatteindtægter, mener Beth Scott.

BSA opfordrer de europæiske lande til at stramme lovgivningerne, samt øge den offentlige støtte til intellektuel ejendomsret og kreative industrier på alle niveauer.

Konkret opfordrer BSA regeringerne i EU til at håndhæve blandt andet EU's direktiv om ophavsret, som under halvdelen af EU's medlemslande har implementeret på trods af, at fristen udløb for 18 måneder siden.

Relevant link

Undersøgelse af den globale piratkopiering fra IDC og BSA (PDF-fil)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere