Artikel top billede

Nye tal for 2018: Nu halser iPhone X langt efter sidste års topmodel

I 2017 blev der på nuværende tidspunkt sendt næsten halvanden gange flere eksemplarer af sidste års topmodel på markedet.

Til trods for sunde salgstal og overbevisende stykpriser indtil videre, kniber det nu med at få Apples nyeste iPhone-satsning, den dyre iPhone X, ud i forretningerne.

Ifølge seneste tal fra analyseinstituttet IHS Markit, har iPhone-producenten kun fået skibet 12,7 millioner iPhone X afsted i første kvartal 2018 – langt færre end de 18,3 millioner styk iPhone 7 Plus, som producenten fik sendt på markedet i samme periode sidste år.

Sammenholdes efterårets nye smartphone-trio iPhone 8, 8 Plus og X med forrige års duo, iPhone 7 og 7 Plus, er der sammenlagt sendt henholdsvis 29,2 millioner og 35,6 millioner ud. Det svarer til et dyk på 18 procent fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018.

Tallene er dog udtryk for enheder, som er sendt i handlen – ikke realiserede salgstal. Men med færre enheder ude i forretningerne, tyder det på, at Apple forventer at sælge færre enheder i det kommende kvartal.

Apples seneste regnskabstal indikerer ellers, at iPhone-salget i de samme perioder har været sundt, med en lille fremgang i styksalget fra 51 til 52,2 millioner iPhones i henholdsvis første kvartal 2017 og 2018.

Snitprisen er samtidig røget væsentligt i vejret, med et spring fra 655 amerikanske dollar til nu 728 dollar i de respektive kvartaler. Den høje pris på Apples iPhone X har sat sig sine spor der.

Læs også: Apple skruer kraftigt ned for iPhone X-produktionen: Forbrugerne synes den er for dyr

For ærkerivalen Samsung er rapporten mere opmuntrende læsning, for selskabets nyeste toptelefoner Galaxy S9 samt S9 Plus figurerer begge to på top 10 listen. Fem ud af ti af modellerne på listen er desuden Samsung-telefoner – en enkel mere end sidste år.

Det overordnede marked er i samme periode vokset fra 320 til 345 millioner udsendte smartphones.

Se også: Apple på vej med stort skifte i skærmteknologi: Næste år får alle nye iPhones OLED-skærme




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere