Artikel top billede

Facebook åbner kontor i Danmark - seks medarbejdere skal rådgive danske mediebureauer

Facebook har åbnet kontor i København og varsler tæt samarbejde med kreative bureauer og danske virksomheder.

Facebook åbnede torsdag kontor i det centrale København, hvor seks medarbejdere nu får arbejdsplads.

Med kontoret i Havnegade i København sigter Facebook efter at komme til at arbejde tæt sammen med kreative bureauer og danske virksomheder, lyder meldingen.

Det kommer ikke mindst til at handle om rådgivning til danske annoncører og mediebureauer om, hvordan de får mest muligt ud af deres annoncering på Facebook-platformen.

Det ligger i kortene, at et af fokusområderne bliver video-annoncering.

Google og Facebook dominerer næsten totalt det globale marked for online-annoncering. En sammentælling viste i december i fjor, at de to selskaber tilsammen sad på 84 procent af dette enorme marked.

Det kan du læse mere om her: Google og Facebook sidder på 84 procent af det globale online-marked - og dominansen vokser

“Ved at komme tættere på deres forretningsudfordringer, giver det os mulighed for bedre at forstå, hvordan vi bedst muligt kan drive deres kreative potentiale og skabe vækst. Jeg er sikker på, at vi sammen kan tage fat om nogle af de mange spændende muligheder, som teknologien rummer, og at vi sammen kan skabe flere store og inspirerende kampagner både i Danmark og internationalt,” lyder det fra Facebooks danske landechef, Daniel Käfer.

Ifølge Facebook er der stærke digitale kompetencer i Danmark, som i Facebook-koncernen betragtes som et ‘foregangsland for andre.’

Åbningen af det lille kontor i København kommer sideløbende med, at Facebook bygger på et stort datacenter i Odense, som forventes åbnet engang i 2020.

Du kan læse mere om datacenteret her:

Google, Apple og Microsoft har i årevis været repræsenteret i Danmark. Og der er rygter om, at Amazon også er vej. Holder disse rygter stik, vil det betyde, at teknologibranchens ‘big five’ inden længe vil være tilstede herhjemme med lokal repræsentation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere