Artikel top billede

Simcorp træder ind i det forjættede land: Bliver første it-selskab i C25

Simcorp bliver den første danske it-virksomhed til at træde ind i C25-indekset. Det sker samme dag, som Netcompany træder ind på fondsbørsen.

På dagen, hvor Netcompany blev introduceret på fondsbørsen, kan en anden dansk it-virksomhed også fejre sin børssucces.

Simcorp, der leverer software til banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og fondsforvaltere, bliver nemlig den første danske it-virksomhed, der træder ind i det forjættede elite-børsindeks, C25.

"Vi er meget glade. Det er en lille bedrift for et softwareselskab, og en del af det mål vi har haft i mange år; at skabe en stor nok forretning til at være en global spiller, der fylder noget," siger Klaus Holse, administrerende direktør i Simcorp, til Børsen, inden han fortsætter:

"At blive en C25-virksomhed betyder, at vi bliver set mere af medarbejdere og potentielle investorer. Det er et blåstempel mere, som beviser, at vi er en solid virksomhed."

Læs også: Klaus Holse og SimCorp satser stort på nyt strategiområde: Bliver en af nøglerne til SimCorps fremtidige succes

Værdiansættes til 21 milliarder kroner

Simcorp-aktien er steget med over 30 procent i løbet af det sidste år, og der handles omkring 130.000 Simcorp-aktier om dagen.

I alt er der udstedt 40 millioner Simcorp-aktier.

Selskabet vurderes i dag til at have en værdi på omkring 21 milliarder kroner.

It-virksomheden træder ind i C25-indekset sammen med Ambu og Royal Unibrew.

Pensionsselskabet ATP, Allianz Global Investors og Ameriprise Financial er Simcorps største aktionærer, og Klaus Holse slår fast, at Simcorp nu går efter at skabe endnu mere værdi for aktionærerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis