Artikel top billede

Jubilæumsprocessor fra Intel bryder GHz-mur – du skal dog være hurtig, hvis du vil have fingrene i en

Intel fejrer selskabets 50-år med en særligt højtydende Core i7 processor. Den hedder 8086K og er selskabets første 5 GHz-processor.

Det er længe siden, at GHz-krigen mod stadigt hurtigere snurrende processor blev afblæst – efter at den første Intel-processor opnåede de 3GHz i 2003 (Pentium 4), har frekvenserne holdt sig nogenlunde i ro, mens fokus i stedet har været at få flere kerner og lavere strømforbrug ud af selskabets processorer.

Intels første 4 GHz processor udkom derfor først i 2014.

Intel fejrer dog sit 50 års jubilæum i år, og markerer det ved at lancere en særligt toptunet variant af selskabets førende Core i7 processorer: Core i7 8086K. Et modelnavn, der referer til Intels 8086-chip – den første PC-processor i selskabets historie.

Udgangspunktet er selskabets Core i7-8700K, en 8. generation Core-processor med seks kerner, men som her får sin maksimale frekvenser tunet 0,3 GHz op, så den rammer de rekordhøje 5,0 GHz. Det er den hurtigst snurrende PC-processor til dato.

Frekvenserne vil, som i selskabets nuværende line-up, variere alt efter brug. Er samtlige kerner og regnetråde i brug samtidigt, vil frekvensen toppe ved 4,0 GHz.

Processorens 'multiplier' er samtidig ulåst, hvilket betyder, at entusiaster vil have mulighed for at tune processoren yderligere, ved manuelt at sætte frekvensen endnu højere op.

Begrænset tilgængelighed

Hvornår den nye processor bliver tilgængelig, og hvad den vil koste, oplyser selskabet ikke endnu.

Du skal dog regne med, at udvalget bliver begrænset. Intel Core i7 8086K er en såkaldt ’Limited Edition’ og vil i første omgang kun blive tilgængelig via konkurrencer i udvalgte lande. Der er Danmark ikke med.

På selskabets konkurrence-side, bliver processorens pris vurderet til 425 amerikanske dollar, knap 2.700 kroner før afgifter. Den eksisterende topmodel, Core i7-8700K, koster til sammenligning 359 dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere