Pris og kvalitet
Cd-brændere er efterhånden blevet hvermandseje, men ikke alle kan hitte rundt i begreberne, når der skal investeres i det første CD-RW-drev. Her kigger vi nærmere på de ting, man skal overveje ved køb af nyt drev, og i næste uge giver vi gode råd til den optimale cd-brænding.
Dagens cd-brændere er alle CD-RW-drev, der både er i stand til at skrive og overskrive CD-RW-medier, skrive til CD-R-medier og læse alle typer af cd-medier. Her ophører ligheden imidlertid. Brænderne har forskellige hastigheder og skal tilsluttes pc'en på forskellige måder, de har ikke samme mængde buffer og nogle af dem har faciliteter som BurnProof, BurnSafe eller Just Link. Disse begreber gennemgås senere i artiklen.
Der er også kommet kombi-drev på markedet, der tillige understøtter læsning af dvd. Hvis man alligevel også skal investere i et dvd-drev, kan man overveje et kombi-drev, men det er ikke mange kroner, man sparer. Til gengæld kan man jo nøjes med et enkelt drev, hvilket kan være en fordel, hvis der er trængsel i pc'en.
Der er forskel på priserne, og her gælder det, at pris og kvalitet følges ad. To drev med de samme specifikationer er ikke nødvendigvis lige dyre, og der vil ofte være rent mekaniske kvalitetsforskelle. Et billigt drev kan typisk kendes på, at skuffen til cd'en virker ledeløs, og under drift vil det have et generende støjniveau. Det gælder altså om at prøve drevet før køb eller følge anbefalingerne fra computermagasiner som PC World. Generelt gælder dog, at cd-brændere uanset pris og mærke er i stand til at udføre det stykke arbejde, de er købt til - bare ikke lige elegant.
Der skelnes mellem retail og bulk-versioner af cd-brændere. Retail-udgaven leveres i en flot pakke med software, brugervejledning, skruer, kabler og en eller to tomme medier. Bulk-versionen er et par hundrede kroner billigere, men her får man også kun udleveret drevet, og så må man selv finde ud af resten. Nybegyndere anbefales retail-pakken.
Det er for øvrigt ikke altid let at gennemskue, hvem der producerer drevene. Selv om der står HP på drevet, kan det sagtens være Sony, der har fremstillet det.
Internt/eksternt
For private brugere kan det bedst betale sig at købe et IDE-drev til indbygning i pc'en. Disse drev kaldes også E-IDE eller ATAPI-drev, og de forbindes på samme måde som harddiske og andre cd-drev. Alternativet for interne drev hedder SCSI, men det er en standard, der mest bruges til servere eller af folk, der har brug for at forbinde mange enheder til en enkelt pc. I modsætning til IDE kræver SCSI et særligt controller-kort installeret i maskinen.
Hvis man vil bruge det samme drev til flere pc'er kan man investere i et eksternt drev i stedet. Der findes en række forskellige muligheder for tilslutning af et eksternt drev til pc'en. Den mest oplagte standard er USB, da alle nye pc'er - såvel stationære som bærbare - har denne tilslutningsmulighed. Man slipper for at have en skruetrækker i hånden, for man sætter bare stikket i, indlæser driverne første gang man skal bruge drevet på en ny pc, og så er man klar.
Problemet med USB er den begrænsede båndbredde. USB kan højst klare 12 megabit i sekundet, og det rækker ikke til meget mere end 6x. Når producenterne eksempelvis reklamerer med et 4x4x24x USB-drev, skal man ikke tro dem - det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Typisk vil nye cd-brændere til USB læse med 6x og skrive med 4x. Man kan også få eksterne drev, der skal tilsluttes parallel-porten, men denne teknologi er ved at være forældet.
Hvis man har brug for et hurtigere eksternt drev, kan man vælge et drev, der skal tilsluttes SCSI eller FireWire, men begge standarder kræver for det meste et særligt indstikskort. Hvis man kun skal bruge cd-brænderen til en bærbar pc, kan man også overveje et drev, der kan tilsluttes pc card-indgangen.
Den transportable løsning fås også til batterier, og nogle af drevene kan også benyttes som discman til musik. Senest har Sony fremvist en bærbar cd-brænder, der tillige kan bruges som MP3-afspiller.
Hastighed
Cd-brændernes hastighed er et kapitel for sig. Normalt angives hastigheden på CD-RW-drev med tre tal, hvert af dem efterfulgt af et x, for eksempel 12x10x32x. Det første tal angiver skrivehastigheden for CD-R, det andet gælder CD-RW, mens det tredje tal er læsehastigheden. Rækkefølgen kan dog variere.
Det lille x er en slags forkortelse for "gange 150 kilobyte i sekundet", og 20x betyder således, at overførselshastigheden er 3.000 kilobyte pr. sekund. De 150 KB/s eller 1x svarer til den hastighed, signalet fra audio-cd'er overføres med, og det er også den hastighed, de første cd-drev havde.
I øjeblikket betegnes markedets hurtigste cd-brændere som 16x10x40x. En cd, der er fyldt helt op, rummer normalt 650 megabyte data, og så er det lige ud af landevejen at regne ud, hvor lang til det tager at brænde sådan en CD-R med en 16x brænder: 650 megabyte gange 1.024 kilobyte pr. megabyte delt med 16 gange 150 kilobyte i sekundet er lig med 277 sekunder eller knap fem minutter.
En 12x-brænder er godt seks minutter om samme opgave, så medmindre man har meget travlt, kan det godt betale sig at købe en cd-brænder, der er lidt langsommere og noget billigere end den allernyeste model. Under alle omstændighed er den reelle brændetid noget større, eftersom der også skal bruges tid på at indspille cd'ens "indholdsfortegnelse".
Hertil kommer, at producenterne snyder lidt på vægten. Ved de høje hastigheder, det vil sige over 12x, er der ofte tale om den maksimale og ikke en konstant hastighed. Når læsehastigheden opgives til 40x, gælder dette kun for det yderste spor på cd'en, og den gennemsnitlige overførselshastighed er nærmere 30x. Dette er så småt begyndt at gælde for skrivehastigheden også, så man ikke altid kan stole på, at 16x virkelig betyder 16x til hele mediet.
Udover overførselshastighed skal man være opmærksom på tilgangstiden (access time), der skal være så kort som mulig. Tilgangstiden er den tid, drevet bruger på at gå fra ét sted til et andet på cd'en, og denne tid skal helst ikke overstige 150 millisekunder i gennemsnit. Denne parameter har størst betydning ved læsning, og hvis man kun skal bruge brænderen til skrivning, behøver man ikke bekymre sig om tilgangstiden.
Buffer
Når data skal skrives til en cd, er det vigtigt, at datastrømmen er konstant. Hvis cd-brænderen ikke får leveret data tids nok, kan resultatet være en mislykket brænding og dermed en ubrugelig cd.
For at undgå, at drevet løber tør for data, er der indbygget en buffer i cd-brænderne. Når brændingen startes, fyldes bufferen med data, og så er der lidt at tære af, hvis datastrømmen fra harddisk eller andet cd-drev skulle miste pusten eller gå helt i stå undervejs. Bufferen kan være på op til otte megabyte, og det er en god idé at gå efter mindst fire megabyte buffer.
Selv med en nok så stor buffer risikerer man, at datastrømmen til cd-brænderen er så ustabil, at der opstår fejl. En sådan fejl, der skyldes manglende data, kaldes buffer underrun. Denne fejl har ødelagt mangt en cd-skive, men nu har industrien fået øjnene op for problemet.
Nye teknologier ved navn BurnProof, BurnSafe eller Just Link forhindrer buffer underrun ved at være i stand til at afbryde og senere genoptage brændingen. Drevet holder simpelthen op med at brænde, når bufferen er tæt på at løbe tør for data, og når der igen er data til rådighed, fortsætter brændingen på det sted på cd-mediet, hvor den holdt op.
Det er en rigtig god idé at kigge efter en af teknologierne, når man er ude efter et nyt CD-RW-drev. Så undgår man en hel del ærgrelser.
