Artikel top billede

Razer nye Blade (2018) klemmer en fuld 15,6 tommers gamer-maskine ned i et 14 tommers format

Ugen i tech: Verdens mindste power-laptop, MacBook Pro kræfter til mobilen og nyheder fra Apples WWDC lige om hjørnet

De nyeste gamer-laptops fra Razer og HP ser lovende ud, mens der ser ud til at ske interessante udviklinger i tablet og smartphonemarkedet.

En proper gaming-laptop har nærmest altid været synonym med en krabat af en maskine, som gør opmærksom på sig med et stort kabinet, en masse blinkende LED’er kombineret med en masse regnekraft.

Razers nyeste inkarnation af Blade-laptopen trækker dog tingene i en anden retning, ved at koge et 15,6 tommer stort display ned i en 14-tommers laptop-kabinet.

Det lille mirakel sker ved, at kanterne omkring displayet er barberede ned til det minimale. Selve displayet kommer i to varianter 4K (60Hz) eller Full HD (144Hz).

Som maskine vil den dog yde som en af de bedre laptops i gaming-genren. Razer Blade kan konfigureres med op til seks processorkerner, et Nvidia 1070 MaxQ grafikkort, 32GB RAM og op til 2TB SSD.

Maskinen vejer i alt 2 kilogram, byder på et 80Wh stort batteri og kan udvides via sine tre USB-porte, heraf en USB-C port med Thunderbolt 3 support.

Den bliver ikke billig, for priserne debuterer ved 1.899 amerikanske dollar, mens dyreste konfiguration løber op i 2.999 amerikanske dollar. Det svarer til henholdsvis 12.100 og 19.100 kroner før eventuel told og moms.

HP Omen 15 (2018)

Lyder det for dyrt, har HP denne uge præsenteret et billigere alternativ med sine nye Omen 15 serie.

Her diskes der også op med både Quad-core og hexa-core processorer fra Intel, op til 32GB RAM og et Nvidia 1070 Max-Q grafik i et kabinet der har fået klemt et 15,6 tommers display i et markant mindre kabinet end sidste år.

Displayet her kan ligeledes vælges i enten fulde 4K (60Hz) eller Full HD (144Hz).

Prisen bliver til gengæld en anden, med debutpriser fra 980 amerikanske dollars – godt 6.400 kroner før afgifter.

Flere kræfter til mobilen

Britiske ARM, som i dag designer nogle af de processorer-komponenter der i dag finder vej til blandt andre Samsungs toptelefoner, kunne denne uge præsentere deres mest ambitiøse arkitektur nogensinde: Cortex A76 processor-designet.

Ydelsen vil, ifølge ARM selv, bringe laptop-lignende performance til mobilmarkedet.

Her anslår chef-udvikler Mike Filippo til Ars Technica, at Cortex A76-baserede processorer vil matche eksisterende laptops med Core i5-7300 processorer fra Intel.

Det er selvsamme processorer som i dag findes i Apples billigste MacBook Pro variant. Intel har siden lanceret den kraftigere 8. generation Core-processorer, men disse er ikke at finde i Apples line-up endnu.

Apple WWDC 2018

For Apple-entusiaster er selskabets årlige udviklermesse en af årets store begivenheder fra selskabet. Og nu er der kun få timer til, at Tim Cook og Co. Introducerer omverdenen for det nyeste software fra selskabet.

Som tidligere messer, kan der forventes introduktioner af nye versioner af henholdsvis iOS til iPhone og iPad, MacOS til Mac-linjen samt en opdatering af både WatchOS og tvOS.

Messen kickstartes klokken 19.00 dansk tid mandag den 4. juni, hvor hele Keynoten vil kunne livestreames her på Apples hjemmeside.

Mens Apple utvivlsomt vil byde på ny software, er det altid mere usikkert, hvorvidt selskabet også vil benytte lejligheden til at udvide produktporteføljen.

Ved tidligere udgaver af WWDC-messe har Apple slet ikke lanceret noget hardware, men ved sidste års WWDC-messe var producenten rundhåndet med nyhederne. Der fik selskabet præsenteret deres spritnye HomePod samt iMac Pro, mens der samtidig kom store opdateringer af både iPad Pro, MacBoook og MacBook Pro.

Verserende rygter, som netmediet Macworld har samlet op, går på, at en ny iPad Pro generation er i støbeskeen, mens en afløser til den kompakte iPhone SE også nævnes som en mulighed. Apples laptops står også overfor en stor opdatering, med opgraderet quad-core og hexa-core processorer og endda en mulig introduktion af en større MacBook med 13 tommer display til eventet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere