Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk bettingplatform går på børsen i Sverige / Fynsk robot-firma har store forventninger til ny gribehånd / AskCody: Vi har fået flyvende start i USA

Dansk bettingplatform går på børsen i Sverige. Fynsk robot-firma har store forventninger til ny gribehånd. AskCody: Vi har fået flyvende start i USA. Jeff Bezos vil til månen. Kina vil godkende kæmpe chip-fusion

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Dansk bettingplatform går på børsen i Sverige

Den danske bettingplatform Better Collective går på børsen i Stockholm 8. juni og sigter her efter en markedsværdi i omegnen af en milliard danske kroner.

Det svarer til en forventet aktiepris på mellem 28 danske kroner og 42 danske kroner.

Det fremgår af selskabets børsprospekt, som du finder her.

Selskabets hovedejere er i dag de to stiftere Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen.

Det digitale bureau beskæftiger sig med såkaldt ‘affilliate marketing’ og skaber trafik til bettingsider, og det har tjent forrygende med penge i den seneste tid.

Fynsk robot-firma har store forventninger til ny gribehånd

Det fynske robot-iværksætter-firma Purple Robotics gør klar til et fremstød på det amerikanske marked efter ni måneder udvikling på det, som selskabet kalder for sin ‘første verdensnyhed’ i en udsendt pressemeddelelse, som du finder her.

Der er tale om en gribe-hånd ved navn PR10, som kan monteres på det store Odense-firma Universal Robotics’ gribearme. Purple Robotics er stiftet af folk, der tidligere har arbejdet for Universal Robotics, og der ligger allerede en distributionsaftale klar.

“Foran venter et USD tre milliarder marked og med en spritny distributionsaftale og salgsdirektør ombord, er vækstpotentialet krystalklart,” lyder det fra Odense-firmaet.

AskCody: Vi har fået flyvende start i USA

AskCody har fået en ‘flyvende start i Boston,’ lyder det fra selskabet, der står bag en løsning til mødeplanlægning og lignende og som for et år siden åbnede kontor i Boston for at forsøge at bryde igennem på det store, amerikanske marked.

Selskabet har nu fire ansatte på det amerikanske kontor og vil have ansat yderligere to inden nytår.

“Siden åbningen i Boston er det gået rigtig stærkt. Vi har 10-doblet vores abonnementsforretning på blot et år, og vi er selv meget tilfredse med, at vi snart er seks ansatte. It-paratheden herovre er ikke nær så stor som i Danmark, men vi kommer med noget software, der kan effektivisere og optimere alt, hvad der har med planlægning og afholdelse af møder at gøre. Det er beslutningstagerne meget lydhøre overfor,” lyder det fra selskabet.

Jeff Bezos vil til månen

De rige amerikanske iværksættere har noget med rummet….først sendte PayPal- og Tesla-stifter Elon Musk en raket, Space X, ud i rummet. Og nu vil Amazons Jeff Bezos til månen.

Bezos står bag rumselskabet Blue Origin, og han meddelte under en tale, som han har holdt ved National Space Societys årsmøde fredag, at han har planer om at bruge noget af sin enorme formue på at flyve til månen, hvor han blandt andet ville udvikle månekøretøjer og måske bygge boliger.

Ifølge rigmanden er projektet nødvendigt for menneskehedens overlevelse på sigt.

Kina vil godkende kæmpe chip-fusion

Kina vil inden for de kommende dage give grønt lys til den gigantiske fusion mellem hollandske NXP Semiconductors og amerikanske Qualcomm (som reelt køber det hollandske firma), skriver Wall Street Journal.

Alting har sådan set ligget klar i et stykke tid: Kun har godkendelsen fra Kina manglet, hvilket har fået Qualcomm til at holde tilbage med gennemførelsen af opkøbet.

Som (måske) bekendt er der tiden politiske spændinger mellem USA og Kina, hvilket kan have fået de kinesiske myndigheder til at holde igen.

Læs også: Gigant-tilbud på hollandsk chip-firma hæves pludselig med 15,9 procent: Bliver mægtige NXP nu omsider solgt i en af de største handler nogensinde?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren