Artikel top billede

USB bliver fire gange hurtigere, når den kommende USB 3.2 standard ruller ud

Første test af næste USB-generation: Her er fordelene ved USB 3.2

Første USB 3.2 demo fra Synopsys viser, hvad der kan forventes af fordele med den kommende USB-standard.

Efter at brancheorganisation USB-IF (USB Implementers Forum) i efteråret detaljerede, hvordan afløseren til USB 3.1 skulle se ud, begynder de første enheder med USB 3.2 nu at dukke op.

Forrige uge kunne netværksspecialisten Synopsys fremvise en prototype, der viser, hvad den kommende USB 3.2 standard har af potentiale.

Standarden tillader overførsler på op til 20 GBit/sekund (svarende til 2,5 GB/sekund), hvilket svarer til en firedobling af det, der i dag kan opnås via eksisterende USB 3.1 stik.

Den vil dog fortsat have noget vej op til Thunderbolt 3-standarden, som ligeledes benytter sig af de vendbare USB-C stik, da det lover op til 40 GBit/sekund.

I Synopsys’ test ses det, hvordan et Linux-system parret op med en lagerenhed via to USB 3.2 interfaces opnår overførselshastigheder på 1,6 GB/sekund.

En fordel ved USB 3.2-standarden er, at den ikke kræver en investering i nye kabler at udnytte de højere hastigheder. Her er de nye USB-rekorder opnået via et almindeligt Belkin USB 3.1 Type C-kabel.

Der er ikke tale om endelig hardware endnu, men med sin demo på YouTube viser producenten, hvordan USB 3.2-standarden er ved at modnes.

Netmediet Toms Hardware vurderer her, at de første kommercielle enheder med USB 3.2 support vil ryge i handlen fra andet halvår 2019.

USB 3.2 giver et boost til ældre enheder

Selvom din maskine ikke er udstyret med nogen USB 3.2 port ombord, vil du alligevel kunne udnytte noget af eventuelle USB 3.2 enheder større hastighedspotentiale.

Kobler du en USB 3.2 enhed til USB 3.1 porten i din laptop, kan det fordoble den maksimale overførselshastighed fra 5 Gbit/sekund til 10 Gbit/sekund.

Omvendt vil du også kunne få en gevinst, hvis du knytter USB 3.1-tilbehør såsom lynhurtige SSD-lagerenheder til en USB 3.2 port på din maskine.

Læs også: Test af USB 3.1: Det kan du bruge den nye USB-standard til




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere