Artikel top billede

Google buldrer frem i krigen om dit hjem: Vipper Amazon af tronen som førende producent af smart-højttalere

Det hastigt ekspanderende marked for smarthøjttalere har fået en ny hersker: Nu langer Google flere smart-højttalere over disken end Amazon

Kampen om din stue og dit køkken begynder for alvor at eskalere.

Ifølge analyseinstituttet Canalys seneste opgørelse, er markedet for smarthøjttalere det hurtigst voksende segment indenfor forbrugerelektronik.

Alene for 2018's første kvartal noterer Canalys, at markedet er ekspanderet med 210 procent i forhold til samme kvartal i 2017.

Det globale styksalg har i samme periode rundet de ni millioner enheder.

First-mover og regerende mester indenfor kategorien er Amazon med deres Alexa-baserede Echo-produkter.

Denne dominans ser nu ud til at skride, for Googles og deres Home-løsninger begynder nu at hale kraftigt ind.

I første kvartal 2018 blev der for første gang nogensinde sendt flere Google-enheder i handlen end Amazon ditto. I alt 3,2 millioner Google Home-enheder mod 2,5 millioner fra Amazons Echo.

Søgegigantens succes tilskrives af Canalys som grundende i, at distributører, operatører og retail-forretninger favoriserer Googles produkter.

Her er Amazon hæmmet af, at være anset som en direkte konkurrent til mange af salgskanalerne.

Selve Amazons produkter fejler ikke noget i forhold til konkurrenten fra Google, vurderer Canalys’ analytiker Ben Stanton:

”Amazon byder på et stærkt modspil med sine mange Alexa-skills og udførlige smart-home integration, som gør den til en sej modstander for enhver konkurrent”.

Ikke længere en amerikansk specialitet

Selvsamme kvartal blev også endeligt på det amerikanske markeds dominans på verdensplan.

For første gang nogensinde faldt det amerikanske markeds andel til under 50 procent.

Den globale toer og treer findes i henholdsvis Kina og Sydkorea, som i stigende grad tager imod smarthøjtalerne i deres hjem.

Den større geografiske spredning betyder også, at andre tjenester vinder frem.

Kinesiske højttalere som Alibabas Tmall Genie og Xiaomis Xiao AI har indtaget knap en femtedel af det globale marked – ingen af disse produkter eksisterede for bare et år siden.

Herhjemme er ingen af de eksisterende smart-højttalere officielt understøttede endnu, men Google har tidligere på måneden kommunikeret, at deres Home-højtalere vil få dansk debut inden årets udgang.

Vil du se, hvordan løsningerne fungerer i aktion, kan du læse Computerworlds test af Google Home mini her samt Amazon Alexa her.

Hør desuden med 6:42 minutter inde i programmet '55 minutter' på Radio 24 syv, hvor Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, diskuterer Amazons fremtid i det danske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren