Artikel top billede

(Foto: Riksdagsförvaltningen)

Først var det Datatilsynet: Nu er også svenske Datainspektionen ramt af webside-koks kort tid før GDPR-start

Vores svenske naboer har kort tid før GDPR-start gevaldige udfordringer med at finde GDPR-information på Datainspektionens hjemmeside. Som det danske Datatilsynet kokser svenske Datainspektionens webside.

En ny tendens er ved at brede sig.

I sidste uge lancerede Datatilsynet en ny hjemmeside, men det viste sig hurtigt, at danske borgere havde svært ved at tilgå hjemmesiden på grund af et forældet eller forkert udstedt SSL-certifikat.

Det kan du læse om her: Datatilsynets hjemmeside nede på femte dag: "Det er uprofessionelt, og det er vi virkeligt kede af. Nu prøver vi at få det fikset"

Nu gør den svenske pendant, Datainspektionen, Datatilsynet kunsten efter og lancerer en ny hjemmeside.

Svenskerne tweetede onsdag, at en ny hjemmeside var blevet lanceret, og man kunne tydeligvis ikke holde begejstringen tilbage:

Men også hos Datainspektionen har lanceringen af en ny hjemmeside voldt store problemer her kort tid inden GDPR-start.

Mens danske brugere i flere dage havde svært ved at tilgå Datatilsynets hjemmeside på grund et SSL-certifikat, der var udløbet eller udstedt til den forkerte hjemmeside, får de svenske brugere i stedet smidt døde links i hovedet på grund af problemer med migreringen.

Ikke lang tid efter hjemmesiden var oppe, begyndte utilfredse kommentarer at hobe sig op. De er bestemt ikke ligeså begejstrede for den nye hjemmeside som Datainspektionen:

En svensk bruger ytrer sin utilfredshed på denne måde:

Og en anden melder sig i korret med denne kommentar:

Døde links

Flere links til vigtige GDPR-informationer, som givetvis er blevet delt i flere år med svenske brugere, er nu døde.

Svenske Datainspektionen er opmærksomme på problemet.

"Ja, det er kedeligt. Migreringen blev ikke rigtig, som vi havde tænkt os," siger en webredaktør fra Datainspektionen til svenske IDG.

"Vi arbejder på at finde en løsning på problemet."

Også danske Datatilsynet lagde sig fladt ned oven på problemerne med at tilgå hjemmesiden få dage inden GDPR-start.

"Det er uprofessionelt, og det er vi virkeligt kede af. Nu prøver vi at få det fikset," lød det fra kommunikationskonsulent hos Datatilsynet, Anders Due, til Computerworld for to dage siden.

Læs også: Datatilsynets website oppe igen efter flere dages nedbrud: “Der er kommet certifikat på’




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere