Blot ni ud af EU’s 28 medlemslande har nået at få tilrettet deres nationale lovgivning til EU’s nye persondataforordning, GDPR, der træder i kraft om to dage - nemlig fredag 25. maj.
Det oplyser EU-Kommissionens danske repræsentation til Computerworld.
Ifølge EU-Kommissionens opgørelse, som er sammenfattet i går 22. maj - er Østrig, Tyskland, Frankrig, Kroatien, Holland, Sverige, Slovakiet, Storbritannien og Danmark klar.
Danmark nåede at blive klar i sidste øjeblik, i det Folketinget så sent som i sidste uge godkendte den nye, tilrettede lovgivning, som bygger på en stor bekendtgørelse, som Justitsministeriet har udarbejdet.
Den kan du læse mere om her: Bliv klar til EU-persondataforordningen: Ministerium klar med længe ventet dansk vejledning til den nye EU-lov.
Seks lande bliver klar i sidste sekund
EU-Kommissionen oplyser til Computerworld, at det forventes, at seks lande vil nå at få deres lovgivning på plads inden 25. maj, hvilket altså vil betyde, at deres love skal vedtages i dag eller imorgen.
Disse fem lande er Estland, Finland, Irland, Luxembourg, Malta og Polen.
EU forventer dog, at yderligere fem lande vil godkende deres nye lovgivninger enten på selve dagen, hvor GDPR træder i kraft, eller i begyndelsen af næste uge.
Disse fem lande er Spanien, Italien, Portugal, Rumænien og Letland.
“Otte medlemsstater forventes at blive forsinkede i varierende grad,’ oplyser EU-Kommissionen.
Det drejer sig om Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Litauen og Slovenien.
To år siden
Det er omkring to år siden, at EU godkendte GDPR. Den lange tidshorisont havde til hensigt at give virksomheder og lande god tid til at få kørt kanonerne i stilling, men det har mange steder knebet med at få løst opgaven.
Oprindeligt var forventningen ifølge Computerworlds oplysninger, at EU-landene blot kunne indføre GDPR i rå form.
Det viste sig dog hurtigt, at dette ikke var muligt, da landenes forskellige lovgivninger og fokusområder gjorde, at det var nødvendigt at indarbejde forskellige tilretninger.
Har et land ikke vedtaget en national tilretning, vil GDPR træde i kraft, som den står, hvilket vil kunne give en del problemer, da lovens budskab ikke er præciseret, hvilket vil kunne skabe usikkerhed og tvivl om, hvordan den skal fortolkes.
Herhjemme præciserer den danske lovgivning - der altså blev vedtaget for under en uge siden - 50 punkter, hvor der har været plads til juridisk fortolkning.
De findes i eksempelvis arveloven, værnepligtsloven, konkurrenceloven og udstykningsloven.
Også mange virksomheder mangler at blive klar til GDPR, hvori der blandt andet indføres massive sanktioner og bødestraffe til virksomheder, der bryder reglerne.
Datatilsynet har dog her manet til besindelse.
Det kan du læse mere om her: Datatilsynet næsten klar til GDPR: Kører bøde-workshops for medarbejdere - men du behøver ikke frygte noget lige nu
Læs også: