Artikel top billede Ikon

Microsofts 3 år gamle Surface 3 ser ud til at få en afløser sidst på året

Spændende rygte: Kanonbillig Surface-tablet fra Microsoft skal konkurrere med Apples iPad

Microsoft er i færd med at udvikle en yderst prisvenlig Surface-tablet, lyder det fra Intel-kilder.

Microsoft arbejder på at udgive en markant billigere og lettere version af deres Surface laptop/tablet hybrid.

Den rygtede budget-Surface kan få debut i andet semester 2018 skriver Bloomberg.com og citerer unavngivne kilder tæt på komponentproducenten Intel.

Den kommende Microsoft Surface estimeres til at få en rekordlav debutpris lige under 400 amerikanske dollar, det halve af, hvad selskabets billigste Surface Pro model koster i dag. Det svarer til godt 2.500 kroner herhjemme før eventuel told og moms.

Med den lavere pris følger mindre ambitiøs hardware. Displayet rygtes til at sprede sig over 10 tommer, i stedet for de 12,3 tommer som i dag blusser op på Pro-modellerne.

Batteriet ryger også på slankekur og vil give omtrent fire timer kortere driftstid – næsten en tredjedel mindre end de 13,5 timer, som Microsoft skilter med i Pro-varianterne.

Opladningen vil foregå igennem et USB-C stik – en nyhed for Surface-serien som hidtil har sværget til en magnetisk forbindelse til opladerstikket.

De beskedne specifikationer vil udmønte sig en 20 procent lavere vægt end de eksisterende Surface Pro, hvilket bør give den rygtede Surface ’mini’ en vægt i omegnen af 600 gram.

Inde i den rygtede Surface, vil det blive processorer fra Intel der skal drive Windows 10 Pro frem. Den vil ledsages af enten 64 eller 128GB lagerplads og får mulighed for at koble sig på mobilnetværket via en LTE-forbindelse.

Som med selskabets øvrige Surface-produkter, vil den billige Surface fungere i samspil med tilbehør som et tastatur-cover og digital pen. Billigere varianter af de eksisterende Microsoftløsninger rygtes her også til at være i spil, for at kunne matche den lave pris.

En talsperson for Microsoft, Petter Wootton, har ikke ønsket at kommentere rygterne.

Apples iPad i sigtekornet

Med en prisvenlig Surface i sortimentet, vil Microsoft have et nyt våben i kampen mod Apples budgetvenlige iPads, som i stigende grad er sigtet mod de prisfølsomme markeder for læring og uddannelse.

Microsoft har tidligere forsøgt sig, med begrænset succes, i markedet for lavpris-tablets. Seneste Microsoft-bud på en prisvenlig Surface stammer fra 2015, hvor Microsoft introducerede Surface 3 til 499 amerikanske dollar. Produktionen af denne model ophørte i slutningen af 2016.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis


Læses lige nu