Endnu et land melder sig nu i rækken til at smide den russiske softwarevirksomhed på porten.
Denne gang er det den hollandske regering, der har besluttet at udfase brugen af selskabets antivirusprogrammer hos de hollandske myndigheder.
Det skriver det norske medie digi.no
Holland bliver dermed endnu et land i rækken, der dropper antivirusprogrammer fra det russiske selskab efter, at der har været anklager om, at selskabet er blevet brugt til spionage af den russiske regering.
Indtil videre har USA og England allerede meldt ud, at de ikke længere vil bruge Kaspersky Labs software på statslige computrere, og nu gælder det samme altså for Holland.
Det kan du læse mere om her: Så er det slut: Donald Trump forbyder al brug af Kaspersky Lab-software på statslige computere
"national sikkerhedsrisiko"
Ifølge digi.no begrunder den hollandske justitsminister, i et brev til det holdanske parlament, beslutningen med at brugen af antivirusprogrammet anses som en national sikkerhedsrisiko.
Det hollandske justitsministeriet skriver også, at Kaspersky Lab operer fra Rusland og dermed er underlagt russisk lov.
Flyttede til forretningen til Schweiz
Tirsdag bekræftede Kaspersky Lab, at selskabet vil flytte en del af sine aktiviteter fra Rusland til Schweiz i et forsøg på at mane spionagerygterne til jorden.
Men det ser altså ikke ud til, at det har været nok for den hollandske regering.
Det kan du læse mere om her: Kaspersky flytter stor del af butikken til Schweiz efter massive anklager om spionage for Rusland