Artikel top billede

Kaspersky flytter stor del af butikken til Schweiz efter massive anklager om spionage for Rusland

Det russiske it-sikkerhedsfirma Kaspersky Labs flytter en væsentlig del af butikken til Schweiz.

Det russiske it-sikkerhedsfirma Kaspersky Labs flytter det, som selskabet kalder for sin ‘kerneinfrastruktur’ til Schweiz.

Computerworld kunne allerede for to måneder fortælle, at flytningen var på vej.
Det kan du læse mere om her: Kaspersky Labs flytter en stor del af selskabet til Schweiz: Vil mane spionrygter i jorden.

Nu bekræfter Kaspersky, at flytningen er nært forestående. Selskabet er i gang med at bygge et datacenter i schweiziske Zürich, som ventes at stå færdigt i 2019.

Her vil Kaspersky ‘opbevare og bearbejde’ alle data fra kunder i i første omgang Europa, USA, Australien, Singapore og Sydkorea, hedder det.

“De processer, der flyttes, er blandt andet lagring af kundedata, databearbejdning for de fleste lande og softwarefærdiggørelse, herunder opdateringer til opdagelse af nye trusler. For at sikre fuld gennemsigtighed og integritet sørger Kaspersky Lab for, at denne aktivitet overses af en uafhængig tredjepart, som også er lokaliseret i Schweiz,” lyder det fra selskabet.

Analysearbejdet er hidtil blevet udført i Kaspersky Labs hovedkvarter i Moskva. Og det vil fortsat være stedet, hvor filer og data fra selskabets kunder uden for EU, USA og de øvrige, nævnte lande vil blive analyseret.

Kaspersky Labs har tidligere meddelt, at filer og data alene blive sendt videre fra Schweiz til Moskva, hvis der er brug for manuel gennemgang.

I dag bliver 99,6 procent af analyserne foretaget maskinelt og automatisk, hedder det.

Ligeledes vil al udvikling af antivirus-software blive flyttet fra Moskva til Schweiz.

Ifølge Kaspersky vil alle processer i det schweiziske datacenter bliver gennemgået af tredjepart for at sikre, at alt går efter bogen.

Selskabet vil desuden fremover desuden digitalt signere alle produkter, der er udviklet i Schweiz.

“Omplaceringen vil sikre at al nyligt samlet software kan blive verificeret af en uafhængig organisation. Og relokeringen vil også vise, at software og opdateringer, som kunderne modtager, passer med den kildekode, der er fremlagt til auditering,” lyder det fra Kaspersky.

Stor investering

Der er tale om noget af en investering for det russiske selskab. Men det er nødvendigt for Kaspersky Labs for at signalere, at det kapper de bånd til den russiske regering, som selskabet bliver beskyldt for at have.

Kaspersky Labs er således adskillige gange i de senere år blevet beskyldt for at spionere på sine kunder for den russiske regering, som selskabet ifølge beskyldningerne samarbejder tæt med.

Det hører med til historien, at rygterne især har floreret på det amerikanske marked, hvor præsident Donald Trump tidligere har forbudt amerikanske myndigheder at anvende løsninger fra Kaspersky Labs.

Selskabet er også ramt af forbud i Storbritannien og Litauen.

Ifølge Reuters har de amerikanske beskyldninger været en af flere udslagsgivende årsager til, at Kaspersky Labs bygger data- og udviklingscenter i Schweiz.

Det schweiziske data- og udviklingscenter får navnet Swiss Transparency Centre.

Læs også:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere