Artikel top billede

Klart krav fra IBM: Stop GDPR i USA

Mere end 100 ledere fra IBM agter i denne uge at troppe op på Capitol Hill med en klar besked til de amerikanske politikere om at sætte en stopper for GDPR i USA.

Mere end 100 IBM-folk fra ledelseslaget skal i denne uge mødes med politikere fra den amerikanske kongres.

De kommer til at fremføre en skarp kritik og opfordring til ikke at gå med på den europæiske GDPR-vogn.

"GDPR virker måske for Europa, men det betyder ikke, at den skal blive en global standard," udtaler Christopher Padilla, vide president of government and regulatory affairs hos IBM i et interview til Bloomberg.

Over den seneste tid har der blandt andet fra Facebooks stifter og direktør, Mark Zuckerberg, været udmeldinger om at se mod den europæiske model i forhold til beskyttelse af data.

Han har blandt andet slået på, at den skal bruges som standard for Facebook-brugere i hele verden.

Den vej ønsker IBM imidlertid ikke at gå.

Læs også: Overblik: Her har du gode råd til GDPR-slutspurten frem mod 25. maj

"Skræddersyet til amerikansk behov"

GDPR, der blandt andet pålægger strengere regler for, hvordan data indsamles og anvendes, og som kan betyde store bøder, er ikke den rigtige vej at gå i forhold til en amerikansk persondatalov.

På IBM's hjemmeside finder man The Big Blues officielle holdning til spørgsmålet i blogposten 'An American Approach to Data Privacy', udformet af Christopher Padilla.

Han skriver blandt andet, at der ikke findes en "one-size-fits-all" i forhold til privacy.

"Hvad der virker for et land eller en region, virker ikke nødvendigvis for andre," skriver han og peger især på, at GDPR ikke virker for USA.

I stedet mener han og IBM, at USA bør forfølge en anden model, der udvikles mellem det offentlige og private.

"I stedet for et regeringsmandat, mener vi, at en kollektiv offentlig-privat tilgang, ledet af industrien sammen med regeringen, er den bedst mulige måde at udvikle en ramme for dataprivacy, der er skræddersyet til USAs behov."

"Dataprivacy er en global prioritet, men en som skal håndteres lokalt. Vi bifalder Europa for hurtigt at have ageret. Dog er en anden - men ikke mindre effektiv - tilgang måske den bedste måde at forsikre amerikanerne om, at deres digitale privatliv beskyttes," slutter han.

Læs også:

Nørgaard: GDPR er en krig mellem USA og Europa - og EU’s tilgang vil vinde. Faktum

Kun få dage til GDPR: Her er 10 ting, du skal have styr på - og de fem du skal prioritere højest

Overblik: Her har du gode råd til GDPR-slutspurten frem mod 25. maj




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere