Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Australske Macquarie sætter sig tungt på TDC's bestyrelse

Seks medlemmer forlader TDC’s bestyrelse - inklusive formand Pierre Danon. Australske Macquarie sætter sig nu tungt på bestyrelsen.

Seks af TDC-bestyrelsens 10 medlemmer bliver udskiftet i forbindelse med ejerskiftet af TDC, der nu bliver overtaget af konsortiet DK Telekommunikation, som består af pensionskasserne PFA, PKA og ATP samt australske Macqaurie.

TDC holder netop nu ekstraordinær generalforsamling hos advokatselskabet Kromann Reumert i København.

Her har formand Pierre Danon, næstformand Lene Skole samt Stine Bosse, Pieter Knook, Angus Porter og Benoit Scheen meddelt, at de udtræder af bestyrelsen.

Pierrre Danon har siddet i bestyrelsen siden 2008, mens de øvrige medlemmer har siddet i TDC-bestyrelsen i mellem et og syv år. Næstformand Lene Skole har blot været medlem i et års tid.

Ny bestyrelse

Ind træder nu englænderne Mike Parton og Martin Bradley samt australierne Nathan Luckey og Arthur Rakowski og den danske ATP-mand Ulrik Dan Weuder.

De er alle kandidater til bestyrelsen, men da DK Telekommunikation overtager aktiemajoriteten i selskabet, er det mest en formalitet at få dem valgt.

Bestyrelsessammensætningen understreger, at den australske investeringsbank ikke er med i TDC-opkøbet for sjov.

Nathan Luckey, Arthur Rakowski og Martin Bradley repræsenterer alle Macquarie Infrastructure and Real Assets, mens englænderen Mike Parton er bestyrelsesformand for selskabet Arqiva, som Macquarie ejer 25 procent af.

Selv om DK Telekommunikation har haft generalforsamlingen i sigtekornet i mere end måned, er det angiveligt ikke lykkes at finde en bestyrelsesformand endnu.

DK Telekommunikation overtog for en uge siden alle TDC-aktier med undtagelse af 76.680 aktier. Det svarer til omkring 91 procent af aktiekapitalen.

Konsortiet har tidligere oplyst, at det har til hensigt at igangsætte en tvangsindløsning af de resterende ni procent af TDC's aktiekapital, som er ejet af minoritetsaktionærer.

Konsortiet forventer at gennemføre tvangsindløsningen i begyndelsen af juni 2018. Når tvangsindløsningen er gennemført, vil konsortiet etablere en endelig kapitalstruktur.

Bestyrelsens fire medarbejdervalgte medlemmer, Mogens Jensen, John Schwartzbach, Thomas Pedersen og Zanne Stensballe er ikke på valg.

Læs også:

Her er pensionskassernes plan med at købe TDC: Står klar til at investere massivt i mobil- og bredbånd

Avis: Pernille Erenbjerg stopper som topchef i TDC




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere