Artikel top billede

Regeringen tilføjer ny ændring til GDPR i ellevte time

Regeringen har indgået et kompromis med Socialdemokratiet om databeskyttelsesloven i sidste øjeblik, inden den skal træde i kraft 25. maj.

Det er lykkedes Socialdemokratiet at få regeringen med på en ændring af databeskyttelsesloven.

Ændringen betyder, at to udvalg i Folketinget skal give deres godkendelse, hvis en myndighed vil samkøre to persondataoplysninger til et nyt formål.

Det skriver Politiken.

Det er regeringens andet ændringsforslag til den danske databeskyttelseslov, der altså ser ud til at have et flertal bag sig.

Den nye ændring betyder, at retsudvalget og et andet relevant udvalg skal give deres accept, hvis en offentlig myndighed vil bruge borgernes persondata til et andet formål end det, de er indsamlet til.

En demokratisk sejr

Det er en ændring, der vækker glæde hos Rådet for Digital Sikkerhed, der er glad for, at Folketinget får større mulighed for at kontrollere regeringen.

“Det har været et ønske for rådet, at Folketinget inddrages i beslutninger om anvendelse af personoplysninger til andre formål end de oprindeligt blev indsamlet til,” siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, til Computerworld.

“Når sagerne forelægges til folketingsudvalget sikres det, at der er en demokratisk stillingtagen til anvendelsen. Det er både en demokratisk sejr og en sejr for retssikkerheden.”

Pape er ved at have travlt

Hos Rådet for Digital Sikkerhed mener man, at det begynder at haste med at få den danske lovgivning på plads, hvis Justitsminiseriet skal nå at blive færdig inden 25. maj.

“Hvis regeringen ikke får behandlet sit forslag til databeskyttelsesloven færdigt i Folketinget inden 25. maj, så gælder EU-persondataforordningens regler en til en,” siger Henning Mortensen.

Hvis regeringen ikke bliver klar med en dansk lov til EU's persondataforordning, så vil der fortsat være en del uafklarede spørgsmål.

“Det betyder for eksempel, at private arbejdsgivere ikke kan behandle oplysninger om straffeattest,” siger Henning Mortensen.

Læs også: 19 dage til GDPR - Folketinget har endnu ikke vedtaget særlig dansk tilretning af reglerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer