Virk.dk's virkelige problem: Topstyring

De tekniske problemer er den mindste del af virk.dk's udfordringer. Organisatorisk har erhvervsportalen været ramt af magtkampe, passiv modstand fra deltagerne - og topstyring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter sommerferien skal problemerne løses.

Mens slagsmålet mellem Krak og IBM om de tekniske problemer med virk.dk har taget broderparten af den offentlige opmærksomhed, har konsulentvirksomheden Competencehouse og Den Digitale Taskforce i forsommeren lagt sidste hånd på et analysearbejde af erhvervsportalens organisatoriske vanskeligheder.

Løsningen på portalens tekniske problemer har indtil videre været, at Krak opsagde IBM som leverandør af den tekniske platform i begyndelsen af maj og nu selv udvikler en ny platform baseret på .NET, som virk.dk skal relanceres på senest 1. september.

Organisatoriske problemer

Men de organisatoriske problemer har ifølge chefen for Den Digitale Taskforce, Thomas Nielsen, "ikke været de mindste".

- Hvis vi ikke får løst de organisatoriske problemer, kan vi aldrig nå målene for virk.dk, siger han.

Rapporten fra Competencehouse rummer dels en analyse af de organisatoriske problemer, baseret på interviews med nøglepersoner i nogle af de berørte myndigheder, og dels et helt katalog af løsningsforslag på problemerne.

Det alvorligste er den manglende følelse af ejerskab og manglende involvering i det tværgående projekt hos mange af de 65 deltagende myndigheder.

Den organisatoriske redningskrans, der nu kastes ud til virk.dk, er i første omgang etablering af en ny ledelsesstruktur med en tværgående styregruppe og et tværgående driftssekretariat.

Styregruppen skal som sin første opgave udarbejde en ny strategi for virk.dk. Strategien skal ifølge Thomas Nielsen basere sig på de løsningsforslag, som er beskrevet i analyserapporten "Strategi og organisation for myndighedernes videre arbejde med virk.dk" fra Competencehouse.

Tvægående styregruppe

- Det er altafgørende, at der etableres en tværgående styregruppe, hvor styrings-setuppet er helt entydigt. For fællesoffentlige projekter skal der være en reel mulighed for de deltagende myndigheder for at påvirke beslutningerne. Det er simpelthen en forudsætning for deres opbakning og ejerskab. Det viser kritikken fra myndighederne i virk-analysen, siger Thomas Nielsen.

Netop den manglende indflydelse på beslutninger om virk.dk, på videreudvikling og kvalitetssikring af indholdet er blandt de alvorligste kritikpunkter, de medvirkende myndigheder haft over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ifølge rapporten fra Competencehouse mener en del af de interviewede, at styrelsen har kørt virk-projektet som en topstyret proces frem til lanceringen 2. september sidste år, og at de alt for sent er blevet inddraget i strategiske spørgsmål.

"Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er også i nogle sammenhænge blevet oplevet som mere orienterende end egentlig lyttende i forhold til de enkelte institutioner og deres individuelle behov", lyder kritikken blandt andet.

- Det ville være naivt at tro, at alle problemer forsvinder som dug for solen 1. september, blot fordi vi etablerer en styregruppe. Det bliver en proces, der kommer til at tage nogen tid. Men jeg tror på, at modellen er et godt redskab til at tackle mange af de problemer, der har været og de udfordringer, der kommer, siger Thomas Nielsen.

Silostruktur

Udfordringerne har rod i den silostruktur, myndighederne eksisterer i.

Hvert ressort har sin egen økonomi og ressourcer. Hvis deltagelse i et fællesprojekt som virk.dk betyder, at man mister penge og årsværk, forsvinder incitamentet til at deltage.

Thor Pedersen må altså ikke inddrage guleroden. Men pisk skal der formentlig også til.

Blandt forslagene i rapporten, som den nye styregruppe kan vælge at følge i den nye strategi, er, at der skal laves mål og nøgletal, så man kan måle og overvåge andelen af mulige digitale indberetninger, som den enkelte myndighed stiller til rådighed på virk.dk.

Det foreslås også, at alle nuværende erhvervsrettede tjenester skal være tilgængelige på virk.dk senest ved årsskiftet 2005/06.

Alle nyudviklede digitale services skal overholde XML-standarder, OCES-standarden og andre standarder, der gør det muligt at have dem liggende både på virk.dk og på myndighedens egen hjemmeside.

En sådan basarmodel understøtter bedre end virk.dk?s nuværende model den eksisterende organisationsstruktur i den offentlige sektor, mener Competencehouse.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om Virk.dk.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere