Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Regionsrådsformand vil have undersøgt pris på Sundhedsplatformen: Har kostet 700 millioner, mens Region Syddanmarks nye system koster 250 millioner

Region Sjælland vil have undersøgt hvorfor regionen har betalt 700 millioner kroner for Sundhedsplatformen, mens Region Syddanmarks nye EPJ-system fra Systematic blot koster 250 millioner kroner.

Formand for regionsrådet i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), vil have undersøgt, hvordan det kan være, at Region Sjælland har betalt 700 millioner for sin Sundhedsplatformen til NNIT og Epic, mens Region Syddanmark skal betale 250 millioner kroner til Systematic for sit nye EPJ-system, skriver DR.

“Jeg tror, der er en lang række funktioner, som skiller sig ud ved vores system, men da jeg ikke kender Region Syddanmarks system, skal jeg ikke gøre mig til ekspert i det. Derfor er det også noget af det, jeg har bedt administrationen om at give mig en opdatering på,” siger han til DR.

Region Syddanmark valgte for godt en uge siden Systematic som leverandør af sit nye EPJ-system efter et noget broget forløb, hvor regionen blandt andet er blevet beskyldt for at have tilrettelagt udbuddet, så netop Systematic har haft fordel.

Du kan læse mere om det her: Systematic vinder kæmpeordre efter uskønt forløb: Skal levere stor EPJ-løsning til Region Syddanmark.

Ordren er på indtil videre 250 millioner kroner, som er prisen for anskaffelse og implementering af systemet.

Hertil kommer de løbende driftsomkostninger over de otte år, som kontrakten indtil videre gælder.

Det fik for få dage siden Region Syddanmark til glædesstrålende at fortælle Computerworld, at prisen blev langt lavere end ventet.

Regionen havde nemlig estimeret med en pris på en milliard kroner plus moms.

Men regionen har altså indtil videre kunne nøjes med at bevilge 252 millioner kroner til anskaffelsen af systemet.

Det kan du læse mere om her: EPJ-løsning i Region Syddanmark bliver langt billigere end ventet: "Vi har fået et endnu bedre tilbud, end vi havde turde håbe på".

Region Syddanmark valgte ret tidligt i forløbet at sige nej til Epic og NNIT og Sundhedsplatformen.

Det kan du læse mere om her: Region Syddanmark fastslår trods virak og afsløringer: NNIT og Epic endegyldigt ude i milliardudbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere