Artikel top billede

Ny bredbåndspulje på trapperne: Store ændringer på vej - slut med støtte til byområder i 35 kommuner

Energistyrelsen er på trapperne med ny bredbåndspulje. Efter massiv kritik lukkes der nu for muligheden for at søge støtte til bredbånd i by-områder i 35 kommuner - herunder de fleste storkøbenhavnske kommuner.

Dette års bredbåndspulje bliver langt fra magen til puljen fra i fjor, hvor i alt 72 bredbåndsprojekter fra 21 kommuner havde søgt om i alt 150 millioner kroner.

Det fremgår af det udkast til den nye bredbåndspulje, som Energistyrelsen netop har sendt i høring.

Her lægger styrelsen op til en række ændringer, som især har fokus på at målrette bredbåndspuljens midler mod tyndt befolkede områder.

Det sker efter, at bredbåndspulje-ordningen tidligere er blevet kritiseret for at finansiere udrulning af bredbånd i de store byer.

Det fik i fjor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at slå bremserne i med krav om, at statstøtten til bredbåndsprojekterne primært skulle gå til landområderne.

Det kan du læse mere om her: Københavnerne har fået millioner af kroner i bredbåndsstøtte for næsen af landområderne: S og DF stiger stop.

Eksempelvis fastslår styrelsen, at adresser i byzoner i de i alt 35 såkaldte bykommuner ikke kan søge tilskud til deres bredbåndsprojekter, ligesom puljens midler i år ikke kan gå til etablering af bredbånd i samlede ny-udstykninger eller ‘samlet ny-byggeri,’ som det hedder.

Det betyder, at alle bredbåndsprojekter til byzoner i stort set alle de storkøbenhavnske kommuner samt en række nordsjællandske og østjyske kommuner samt Aalborg og Odense er udelukket fra at søge.

Du kan se de 35 bykommuner her.

Samtidig vil Energistyrelsen indføre krav om, at mindst en tredjedel af omkostningerne til et bredbåndsprojekt skal finansieres af lokale borgere eller virksomheder, ligesom hver adresse nu skal betale i snit 4.000 kroner for at være med.

Tidligere har hver adresse skulle lægge mindst 2.000 kroner.

Den nye bredbåndspulje åbner formelt 1. juli, og Energistyrelsen er nu klar til at modtage bemærkninger og høringssvar.

Du finder alle dokumenterne her.

Bredbåndspuljen indeholder i alt 200 millioner kroner til fordeling over i alt fire år, nemlig 2016, 2017, 2018 og 2019.

Første uddeling var på 80 millioner kroner, og der er i 2017, 2018 og 2019 afsat 40 millioner kroner.

Læs også:

Minister i krydsild om dansk bredbåndspulje: Er millionerne blevet tildelt de helt forkerte områder?

Københavnerne har fået millioner af kroner i bredbåndsstøtte for næsen af landområderne: S og DF stiger stop

4.000 danske adresser får tilskud til bedre bredbånd: Her er alle bredbåndsprojekterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere