Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

TDC brager fremad: Har hentet 46.000 nye mobilkunder siden nytår

Giganten TDC er gået på rov hos konkurrenternes mobilkunder. Siden nytår har 46.000 nye kunder tilsluttet sig TDC, der dermed sidder på 40 procent af markedet. Strategien virker, siger topchef.

Kunderne strømmer ind i TDC's mobilforretning.

Det viser tal fra telegigantens regnskab for årets første tre måneder. Her kan topchef Pernille Erenbjerg stolt fremvise en fortsat fremgang i antallet af mobilkunder.

Siden nytår har 46.000 danskere skiftet til TDC, og det betyder, at virksomheden nu sidder på 40 procent af det danske marked for mobilkunder.

"Jeg er meget tilfreds med den udvikling, som vores mobilforretning har været igennem de seneste to år. Vi har haft et stærkt fokus på at have det bedste mobilnetværk i Danmark, og den strategi kvitterer vores kunder for," siger Pernille Erenbjerg.

Læs mere her: Telia har tabt 24.000 mobilkunder og tusindvis af bredbåndskunder i Danmark i første kvartal

Zoomer man en lille smule ud, så kan man se, at selskabets omsætning i årets første tre måneder rundede 5,1 milliarder kroner. Koncernen som helhed er i vækst, og her er det særligt Danmark, der trækker regnskabet i den rigtige retning med en vækst på 2,7 procent.

Læs mere her: TDC roser regeringens nye 10-års plan for teknologi: "Danmark har brug for en Teknologipagt"

TDC arbejder i øjeblikket på at cementere sin dominerende position på det danske telemarked. Det sker blandt andet ved at teste den længe ventede 5G-teknologi, forklarer Pernille Erenbjerg.

"Det kræver fortsatte investeringer i mobilnettet og vores digitale platforme at bevare den førerposition, som vi har opbygget igennem flere år. Derfor tester vi netop nu som de første i Danmark 5G, der er næste generations mobilteknologi, og som vil bringe endnu bedre oplevelser til vores kunde," siger hun.

Læs mere om det her: Så hurtigt går det: TDC tester lige nu det nye 5G

I sidste måned kom der regnskab fra nogle af TDCs største konkurrenter. Her kunne man læse, at Telia i øjeblikket bløder mobilkunder. Siden nytår har 24.000 kunder forladt selskabet, mens 19.000 har tilsluttet sig en af TDC's andre konkurrenter, teleselskabet 3.

Læs mere om det her:

Telia har tabt 24.000 mobilkunder og tusindvis af bredbåndskunder i Danmark i første kvartal

Mobilselskabet 3 haler ind på Telia: Har hentet 19.000 nye kunder i 2018




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere